Borgen Unplugged

  • Autor: Vários
  • Narrador: Vários
  • Editor: Podcast
  • Duración: 452:06:38
  • Mas informaciones

Informações:

Sinopsis

Podcasten om dansk politik med fætrene Qvortrup

Episodios

  • DF punkterer Lamborghinien

    25/08/2017 Duración: 52min

    Regeringen har planer om at lette skatter og afgifter med 22 milliarder kroner. Det viser interne regeringsdokumenter, som Politiken er kommet i besiddelse af. Socialdemokratiet mener, at udspillet er ”forklædte topskattelettelser”, men hvad siger Dansk Folkeparti? Selv om Thulesen Dahl for få uger siden blankt afviste enhver snak om lettelser i toppen, er tonerne nu lidt mere forsonlige. Den endelige aftale kommer dog næppe til at se ud som det lækkede udspil. Det kan Dansk Folkeparti ganske enkelt ikke holde til. Vi ser – blandt meget andet – også på sagen om kvotekongerne og to meget forskellige meningsmålinger. Thomas Qvortrup stiller spørgsmålene. Politisk kommentator Henrik Qvortrup har svarene.

  • Skamløs retræte

    18/08/2017 Duración: 58min

    "Hvis Liberal Alliance ikke står fast på kravet om topskattelettelser nu, har vi ingen eksistensberettigelse som liberalt parti." Sådan sagde Anders Samuelsen for et år siden. Nu har piben fået en anden lyd. I denne uge ser vi nærmere på LA's spektakulære retræte. Men vi kigger også på fiskeriskandalen, bandekonflikten og nervekrigen om Danmarks Radio. Thomas Qvortrup stiller spørgsmålene. Politisk kommentator Henrik Qvortrup har svarene.

  • Det er Tulle, der bestemmer

    11/08/2017 Duración: 58min

    Det blev ugen, da Dansk Folkeparti mejslede i granit, hvem der har magten i dansk politik. Løkke tog konsekvensen af DFs utilfredshed med Esben Lunde Larsen og fyrede ham som fiskeriminister. Vi ser også nærmere på bandekonflikten og Dansk Folkepartis klare nej til nogen former for skattelettelser i toppen. Thomas Qvortrup stiller spørgsmålene. Politisk kommentator Henrik Qvortrup har svarene.

  • Her har I os tilbage

    05/08/2017 Duración: 01h23min

    Borgen Unplugged giver dig det forkromede overblik over sommeren i dansk politik her på tærsklen til nogle dramatiske måneder på Christiansborg. Socialdemokraternes formand Mette Frederiksen ER vendt tilbage fra ferien og har sendt en direkte invitation til Kristian Thulesen Dahl og Dansk Folkeparti om at etablere en ”velfærdsalliance”, der skal sikre 25 milliarder kroner til velfærd frem mod 2025. En sådan aftale vil gøre det endnu vanskeligere for regeringen at finde flertal til skattelettelser. Vi tager et kig på de udfordringer, der venter for regeringen til efteråret. Thomas Qvortrup stiller spørgsmålene. Politisk kommentator Henrik Qvortrup har svarene.

  • Kom nu, venner!

    30/06/2017 Duración: 04min

    Dette er ikke nogen almindelig udgave af Borgen unplugged. Men du skulle tage at lytte alligevel. God sommer! Henrik og Thomas Qvortrup

  • Sådan dribler Støjberg sig i sikkerhed

    23/06/2017 Duración: 01h02min

    Inger Støjberg var i dag i samråd om den ulovlige adskillelse af asylpar for anden gang. Hvordan klarede hun så det? Få svaret på det og hør, hvor sagen står. Hør også, hvor stor en sejr det var for regeringen, at den tidligere på ugen lavede en pensionsaftale med Dansk Folkeparti. Er det selve aftalen, der er det vigtigste for regeringen, eller er det kilen mellem Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet? Vi giver også svaret på, hvorfor Mette Frederiksen levererede 13 minutters lirumlarum på Folkemødet. Thomas Qvortrup stiller spørgsmålene. Politisk kommentator Henrik Qvortrup har svarene.

  • Sass i modvind - igen

    16/06/2017 Duración: 57min

    Så fik Henrik Sass Larsen lige pisset det socialdemokratiske bagland godt og grundigt af, og sjældent har man oplevet en politiker trække mere i land. Men havde han ikke bare ret? Regeringen viser handlekraft ved at nedlægge Skat og i stedet oprette syv styrelser forskellige steder i landet, men hvor meget er der egentlig på spil for Løkke og kompagni, hvis den løsning heller ikke er den rigtige? Få et bud og hør blandt meget andet også, hvor meget vi skal lægge i den seneste radikale omfavnelse af Venstre. Denne gang er det Morten Østergaard, der knuselsker Søren Pind. Thomas Qvortrup stiller spørgsmålene. Politisk kommentator Henrik Qvortrup har svarene.

  • Borgerligt oprør mod Støjberg?

    09/06/2017 Duración: 54min

    Ministerstormen mod Inger Støjberg i sagen om den ulovlige tvangsadskillelse af asylpar fortsætter med uformindsket styrke, og i modsætning til i sidste uge er der nu også kommet borgerlige polikere på banen med kritik. Hvor sikkert sidder Støjberg i sadlen? Få et bud på det spørgsmål og hør også, hvorfor Kristian Thulesen Dahl nu angriber Socialdemokratiet på flygtninge- og indvandrerpolitikken – nu gik det ellers lige så godt for de to partier med deres parløb. Thomas Qvortrup stiller spørgsmålene. Politisk kommentator Henrik Qvortrup har svarene.

  • Støjbergs mesterspin

    02/06/2017 Duración: 01h03min

    Det har været en højspændt uge i dansk politik. Inger Støjberg har været i samråd om den ulovlige tvangsadskillelse af asylpar – og det er ikke sidste gang, hun kommer til at skulle svare på spørgsmål i den forbindelse. Og så har regeringen endnu engang forsøgt sig med et udspil til en 2025-plan, som den håber kan slå en kile ned mellem Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet. Vil det lykkes? Og endelig giver vi et bud på, hvordan Kristian Thulesen Dahl kan chokere alt og alle på valgnatten. Thomas Qvortrup stiller spørgsmålene. Politisk kommentator Henrik Qvortrup har svarene.

  • Den impotente regering

    26/05/2017 Duración: 57min

    Regeringen inkasserer det ene nederlag efter det andet på helt centrale punkter, og det står klart, at det i høj grad er Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti, der sidder på magten. Hvad blev der af Løkkes “jeg vil ikke være statsminister for enhver pris”? Og kan det efterhånden blive meget værre? Få svaret på de spørgsmål, og hør også hvor alvorlig sagen om den ulovlige adskillelse af asylpar er for Inger Støjberg. Thomas Qvortrup stiller spørgsmålene. Politisk kommentator Henrik Qvortrup har svarene.

  • Enhedslisten kan rende og hoppe

    12/05/2017 Duración: 48min

    Rød blok vil stille håndfaste krav til en eventuelt kommende Socialdemokratisk regering, og Enhedslisten taler om røde linjer, og hvis de bliver krydset, så vælter de regeringen. Hvor farlige er alle de her krav for Mette Frederiksen? Få svaret på det, og hør også, om Dansk Folkeparti er på vej til at vælte den nuværende regering. For er det ikke det, Søren Espersen har sagt vil ske, hvis regeringen laver udlændingepolitik uden om DF? Hør også, hvorfor det franske valg kan give falsk tryghed for EU-tilhængerne. Thomas Qvortrup stiller spørgsmålene. Politisk kommentator Henrik Qvortrup har svarene.

  • Da taberne solgte sig som vindere

    05/05/2017 Duración: 50min

    Påfaldende mange erklærede sig som vindere efter boligskatte-forliget. Kan det nu virkelig være rigtigt? Vi udpeger taberne, der ikke vil stå ved nederlaget. Den 1. maj var der mange, der gerne ville være Danmarks rigtige arbejderparti, men hvilket af partierne får egentlig de fleste af arbejdernes stemmer? Det får du svaret på i denne udgave af Borgen unplugged, hvor du også får det seneste afsnit i krigen mellem De Radikale og Henrik Sass Larsen. Og så er der en trussel til Venstre fra Dansk Folkepartis Martin Henriksen, der ikke er til at misforstå: Fortsæt flirten med De Radikale, og I taber magten. Thomas Qvortrup stiller spørgsmålene. Politisk kommentator Henrik Qvortrup har svarene.

  • Alle siger: "Hvad sagde vi!"

    28/04/2017 Duración: 58min

    Rød blok går frem i meningsmålingerne – og det på trods af, at partierne ikke kan blive enige om ret meget. Samtidig har Socialdemokratiet skrevet et nyt principprogram, der lægger op til en hårdere kurs på udlændingeområdet, og Liberal Alliances har holdt landsmøde, hvor der var fuld opbakning til regeringsdeltagelsen. Men vælgerne er ikke imponerede. På EU-området fik Danmark sin Europol-særaftale – hvordan vil partierne sælge den? Thomas Qvortrup stiller spørgsmålene. Politisk kommentator Henrik Qvortrup har svarene.

  • Nu skændes de røde

    21/04/2017 Duración: 55min

    En ny aftale om boligskat er lige på trapperne, men den bliver uden en fastfrysning af grundskylden – og dermed inkasserer de Konservative et nederlag. De Konservative kan til gengæld sige: ”hvad sagde vi” til historien om politiskolen vest for Storebælt, der først bliver klar i 2020. Og så er der gang i den i rød blok – stemningen er helt i top blandt politikerne, der på kryds og tværs beskylder hinanden for at tale grimt. Og hvad med Liberal Alliance – står den på tæsk eller applaus fra baglandet, når partiet i weekenden holder landsmøde? Få analysen i udgave nr. 100 af Borgen Unplugged. Thomas Qvortrup stiller spørgsmålene. Politisk kommentator Henrik Qvortrup har svarene.

  • Radikal befamling

    17/04/2017 Duración: 38min

    De Radikale har nu helt officielt omfavnet Venstres næstformand Kristian Jensen. Spørgsmålet er, hvad de er ude på, og hvordan de Radikales kærlighedserklæring stiller Kristian Jensen internt i Venstre? Få svaret på det, og hør også, hvor meget panik, der er over Esben Lunde Larsens beklagelse, efter at en lækket lydoptagelse med ministeren blev refereret i Politiken i sidste uge. Endelig bød påsken også på et spektakulært opgør mellem Claus Hjort og Anders Samuelsen – hvem mon ler sidst i dén sag? Thomas Qvortrup stiller spørgsmålene. Politisk kommentator Henrik Qvortrup har svarene.

  • Politikerlede

    07/04/2017 Duración: 50min

    Løgnen blev i denne uge godtaget som et redskab i dansk politik – alene fordi nogle så en parti-egoistisk fordel i det. Spørgsmålet er, hvad Dansk Folkeparti krævede til gengæld for at frede Esben Lunde, der dog under alle omstændigheder står ydmyget og politisk kastreret tilbage? Hør også, hvor stort et problem det er for regeringen, at den har måttet opgive at lave en ny aftale om boligskat. Og hvad betyder det egentlig for dansk politik, at der nu er tilnærmelser mellem De Radikale og Venstre – eller i hvert fald mellem Sofie Carsten Nielsen og Kristian Jensen? Thomas Qvortrup stiller spørgsmålene. Politisk kommentator Henrik Qvortrup har svarene.

  • Hvorfor pisser ministrene på DF?

    31/03/2017 Duración: 59min

    Regeringen kan fortsat ikke finde ud af at behandle Dansk Folkeparti, så der ikke kommer ballade. Kun med nød og næppe ser fødevareminister Esben Lunde Larsen ud til at overleve DFs vrede. Endnu engang har integrationsminister Inger Støjberg formået at bringe sindene i kog med sin opfordring om at angive mistænkelige personer hos pizzamanden, og Peter Hummelgaard fra Socialdemokratiet har fløjet med et rumænsk lavprisselskab, selv om han kaldte det for noget svineri, da Lars Løkke rejste med Ryanair. Og lige præcis statsministeren er igen igen blevet ramt af en jammerlig måling. Men Trump synes, han er fed. Thomas Qvortrup stiller spørgsmålene. Politisk kommentator Henrik Qvortrup har svarene.

  • Er et V-oprør mod Løkke på vej?

    24/03/2017 Duración: 56min

    Nu er det videnskabeligt bevist: Lars Løkke Rasmussen koster Venstre titusindvis af stemmer. Er der mon nogle i partiet, der pønser på et regulært oprør? I rød blok er der også murren: SF holder landsmøde i weekenden, og optakten er ikke optimal. Partiet får hug for at være gået med i Nordsø-aftalen og for at bakke op om Støjbergs såkaldte nødbremse, der gør det muligt at afvise uledsagede flygtningebørn ved grænsen. Hvad har SF gang i? Få svaret på det spørgsmål, og hør også om de politiske konsekvenser af Nordea og Danske Banks medvirken til hvidvaskning af milliarder af kroner. Thomas Qvortrup stiller spørgsmålene. Politisk kommentator Henrik Qvortrup har svarene.

  • Nu bliver Støjberg aldrig formand

    17/03/2017 Duración: 52min

    Ugens mest omtalte lagkage var Støjbergs forsøg på at fastholde sin position som hardliner på udlændingepolitikken. Men hun skød sig selv i foden - og dét i en sådan grad at hun nu reelt er ude af opgøret om at blive Venstres næste formand. Venstres nuværende formand Lars Løkke Rasmussen kritiseres samtidig i stigende grad af sine egne partifæller, der op til kommunalvalget peger på Løkke som problemet snarere end løsningen. Det var også ugen, da Ole Birk Olesen overlevede som transportminister men blev udstyret med en stor næse. Er faren dermed drevet over for den upopulære Ole Birk? Thomas Qvortrup stiller spørgsmålene. Politisk kommentator Henrik Qvortrup har svarene.

  • Ole Birk provokerer DF

    10/03/2017 Duración: 54min

    Trekløver-regeringen fyldte i tirsdags 100 dage, og ifølge regeringen selv går det forrygende. Det har nemlig bare været tre effektive måneder, hvor der er blevet gennemført masser af borgerlig-liberal politik. Men er det nu også hele sandheden? Og hvordan forholder det sig med transportminister Ole Birk Olesen og hans chancer for at overleve som minister? Thomas Qvortrup stiller spørgsmålene. Politisk kommentator Henrik Qvortrup har svarene.

página 19 de 24