Borgen Unplugged

  • Autor: Vários
  • Narrador: Vários
  • Editor: Podcast
  • Duración: 452:06:38
  • Mas informaciones

Informações:

Sinopsis

Podcasten om dansk politik med fætrene Qvortrup

Episodios

  • Dom gør ondt værre for DF

    14/08/2021 Duración: 01h27min

    Fængselsdommen til Morten Messerschmidt kaster Dansk Folkeparti ud i en overlevelseskamp. Reelt blev han fældet af sine egne partifæller, der vidnede imod ham i retssagen – og nu venter et giftigt opgør om magten i partiet. Messerschmidts skæbne afgør Dansk Folkepartis fremtid. Samtidig er de Radikale blevet ramt af endnu en metoo-sag. Kristian Hegaard har udøvet grænseoverskridende adfærd og har valgt at trække sig fra Folketinget. Jakob Ellemann har også sine ubehagelige udfordringer. Målingerne er elendige, men nu skal partiet i offensiven, og blå blok skal samles. Kan det overhovedet lade sig gøre? Og hvad med Pape og det problem, han har fået på halsen? Problemet hedder Naser Khader, og han forsvinder ikke af sig selv. Thomas Qvortrup stiller spørgsmålene. Politisk kommentator Lars Trier Mogensen har svarene. Borgen Unplugged produceres i samarbejde med www.bagsvaerdlakrids.dk og i denne uge også www.taxhelper.dk

  • Karakterbog til partierne - 2021

    02/07/2021 Duración: 01h13min

    Coronaen har fyldt næsten alt og har dikteret det meste af det, der er foregået inde på Christiansborg. Men nu er dansk politik – sammen med resten af samfundet – på vej tilbage mod mere normale tilstande. Hvordan er partierne sluppet gennem en af de mest specielle perioder i dansk politik? Det får du et bud på i denne udsendelse, hvor vi giver partierne karakterer. Og der er flere partiledere, der skal have læst op på pensum, hvis de skal have en chance for at bestå den næste eksamen. Derudover har vi besøg af valgforsker Kasper Møller Hansen, der er på gaden med bogen ”Klimavalget” om valget i 2019. Thomas Qvortrup stiller spørgsmålene. Politisk kommentator Lars Trier Mogensen har svarene. Borgen Unplugged produceres i samarbejde med www.bagsvaerdlakrids.dk

  • Radikale løsriver sig fra de røde

    25/06/2021 Duración: 01h20min

    Den bundsolide opbakning vakler under statsminister Mette Frederiksen. Radikales leder Sofie Carsten Nielsen er åbenlyst begyndt at råflirte med blå blok og ikke mindst med Liberal Alliance. Men hvad er planen egentlig? Er de Radikale på vej til at skifte side, eller fisker de bare stemmer i det samme vælgerhav, som Lars Løkke fisker i? Tilnærmelserne er under alle omstændigheder ildevarslende nyt for Mette Frederiksen, der ikke længere kan tage flertallet for givet. For måske er også Enhedslisten begyndt at få kætterske idéer, efter deres søsterparti i Sverige netop har væltet den socialdemokratiske statsminister. Sygeplejerskernes strejke gør samtidig ondt værre for S-regeringen, der snart kan blive tvunget til at træffe en ubekvem beslutning om et lovindgreb, der kan genopfriske traumet fra lærerkonflikten under Helle Thorning-Schmidt. Lykken er ved at vende for Mette Frederiksen. Thomas Qvortrup stiller spørgsmålene. Politisk kommentator Lars Trier Mogensen har svarene. Borgen Unplugged produceres i samar

  • #Metoo er blevet Mettes problem

    11/06/2021 Duración: 01h20min

    Socialdemokratiet er endnu engang ramt af en skandalesag om seksuelt magtmisbrug. Syv kvinder har klaget over en nu tidligere partiansats grænseoverskridende adfærd, men føler ikke, at partiet har taget deres klager alvorligt. Indtil i går var der radiotavshed fra Mette Frederiksen, der nu har beklaget den krænkende adfærd. Men hvorfor går statsministeren ikke langt mere offensivt ind i sagen? Og hvad med Kristian Thulesen Dahl? Bør han gå offensivt ind for at stoppe balladen i Dansk Folkeparti, hvor et slagsmål om den politiske linje er brudt ud i lys lue - eller har han i virkeligheden slet ingen politisk pondus længere til at stoppe det, der kan ses som en optakt til det ventende formandsopgør? Hør også om regeringens nye offensiv med en kontroversiel gymnasiereform, der nok skal skabe ballade. Thomas Qvortrup stiller spørgsmålene. Politisk kommentator Lars Trier Mogensen har svarene. Borgen Unplugged produceres i samarbejde med www.bagsvaerdlakrids.dk

  • Regeringen er klar til valg

    04/06/2021 Duración: 01h21min

    Selvsikkerheden fejler ikke noget: Statsminister Mette Frederiksen har netop lanceret en omfattende 10-års plan, der skal få flere i job – også indvandrerkvinder, og så skal det være slut med uddannelsessnobberi. De unge skal uddannes til jobs, som der rent faktisk er behov for i fremtiden. Udspillet tegner et billede af en regering, der er klar til valg, måske allerede til efteråret – og det er ikke lige det, der står allerøverst på de borgerliges ønskeseddel. Til gengæld ser det svært ud for S-regeringen at kunne finde flertal for en reform af kontanthjælpssystemet, hvor højre- og venstrefløjen står på hver sin side af Socialdemokratiet. De brede forligs tid kan være forbi. Hør også om eftermælet for netop afdøde Poul Schlüter, der bisættes grundlovsdag. Thomas Qvortrup stiller spørgsmålene. Politisk kommentator Lars Trier Mogensen har svarene. Borgen Unplugged produceres i samarbejde med www.bagsvaerdlakrids.dk

  • Nederlagene står i kø

    28/05/2021 Duración: 01h16min

    Det har været en rædselsuge for Mette Frederiksen. Regeringen har inkasseret to kæmpe nederlag på stribe på udlændingeområdet, og det virker til, at statsministerens ellers faste hånd på roret er begyndt at ryste. Er nederlagene bare bump på vejen, eller varsler det nye tider for regeringen, der pludselig må erkende at være en étparti-regering i mindretal? Det er det store spørgsmål i en uge, hvor adskillige ministre har påbegyndt en sand charmeoffensiv – målrettet ikke mindst vælgerne i provinsen. Nu skal der deles gaver ud, så kan vi ikke lige tale om det i stedet for? Til sidst også nyheden om, at tidl. K-statsminister Poul Schlüter er død. Thomas Qvortrup stiller spørgsmålene. Politisk kommentator Lars Trier Mogensen har svarene. Borgen Unplugged produceres i samarbejde med www.bagsvaerdlakrids.dk

  • Frederiksen ydmyger sig selv

    21/05/2021 Duración: 01h21min

    Statsminister Mette Frederiksen har taget en gevaldig kolbøtte og vil nu bringe både danske børn og tre mødre hjem fra Syrien. Stik modsat hvad hun har sagt igen og igen i de seneste måneder. Det er et stort politisk nederlag. Officielt er forklaringen, at situationen i lejrene er blevet så alvorlig, at det nu er nødvendigt af hensyn til Danmarks sikkerhed. Men de nøjagtig samme advarsler kom fra PET allerede sidste forår. Behændigt forsøgte udlændingeminister Mattias Tesfaye at aflede opmærksomheden med sit forslag om et udrejsecenter på Langeland. Men måske bliver det slet ikke til noget alligevel, efter SF har stillet sig på tværs. Samtidig truer Enhedslisten nu med at vælte regeringen, hvis den laver et bredt forlig om det nye kontanthjælpssystem. Thomas Qvortrup stiller spørgsmålene. Politisk kommentator Lars Trier Mogensen har svarene. Borgen Unplugged produceres i samarbejde med www.bagsvaerdlakrids.dk

  • Oprør i S-baglandet

    12/05/2021 Duración: 01h10min

    Mette Frederiksen oplever nu for første gang i sin tid som formand for Socialdemokratiet uro på bagsmækken. Det er strammerkursen på udlændingepolitikken, der driller og som har fået dele af baglandet til at stille sig på bagbenene. Kan statsministeren få styr på tropperne, inden det kommer ud af kontrol og risikerer at skabe den splittelse, som partiet ellers har været forskånet for siden tiden under Helle Thorning-Schmidt? Thomas Qvortrup stiller spørgsmålene. Politisk kommentator Lars Trier Mogensen har svarene. Borgen Unplugged produceres i samarbejde med www.bagsvaerdlakrids.dk

  • Tesfayes fatamorgana er en trumf

    07/05/2021 Duración: 01h12min

    Regeringens aftale med Rwanda minder næsten om en fupmail fra Nigeria: Hvis du bare lige begynder med at overføre 21 mio. kr. til en afrikansk konto, så vil din lykke være gjort. Aftalen er nemlig kun en hensigtserklæring, og Rwanda forpligter sig ikke engang til at ville oprette modtagelseslejre for asylansøgere fra Danmark. Ikke desto mindre er aftalen et taktisk trumfkort for udlændingeminister Mattias Tesfaye: Endnu engang har han sat Venstre og de Konservative skakmat i den hjemlige udlændingepolitik, og frem mod næste valg kan regeringen i det mindste hævde at arbejde for at indfri et af Socialdemokratiets mest markante valgløfter. Også i den fortsatte corona-ballade er det lykkedes for regeringen at tæmme oppositionen: De borgerlige partier har fået ret – og fået rykket genåbningen en anelse frem - til gengæld har statsminister Mester Frederiksen fået fred. Sågar samtidig med at borgerkrigen er brudt ud i flammer i blå blok: Venstres rottweiler Claus Hjort Frederiksen er gået hårdt til angreb på sin ti

  • Ja, Radikale - I er for naive

    29/04/2021 Duración: 01h22min

    Tålmodigheden er endelig ved at slippe op hos støttepartierne: Radikale Venstre skammer sig ligefrem og begræder, at man hjalp Mette Frederiksen til magten. Politisk leder Sofie Carsten Nielsen spørger, om partiet har været for naivt. Og svaret er klart: Ja, hverken Radikale eller Enhedslisten har nogen reel indflydelse på S-regeringen. Men hvor og hvornår reagerer de? Senest er de to støttepartier blevet ydmyget i både udlændinge- og klimapolitikken. Finder de sig i alt? Eller er statsministeren ved at overspille sine kort? Samtidig er der bal i den borgerlige: Det løsgående missil Jens Rohde har netop givet Kristendemokraterne comeback på Christiansborg. Hvilken betydning får Rohdes indmeldelse for Kristendemokraterne? Og hvilken betydning får det for den i forvejen fragmenterede blå blok? Thomas Qvortrup stiller spørgsmålene. Politisk kommentator Lars Trier Mogensen har svarene. Borgen Unplugged produceres i samarbejde med www.bagsvaerdlakrids.dk

  • Mestertræk af Tesfaye

    23/04/2021 Duración: 01h10min

    Med aftalen om endnu strammere regler for statsborgerskab har udlændingeminister Mattias Tesfaye sat VLAK-partierne skakmat: Ganske vist har Venstre, Konservative og Liberal Alliance fået trukket S-regeringen yderligere til højre, men det er Socialdemokratiet, som indkasserer den politiske gevinst. Med Mattias Tesfaye i spidsen har S-regeringen nu fået slået fast, at de mener strammerkursen for alvor – og da støttepartierne samtidig lægger afstand til ugens store aftale, er det dermed endegyldigt lykkedes for Socialdemokratiet at vriste sig fra af venstrefløjen i udlændingedebatten. Samtidig har det været en dårlig uge for de klassiske strammere: Det er gået fra slemt til værre for Morten Messerschmidt, der bedyrer, at han er uskyldig – men i næste uge vil et flertal ophæve hans immunitet. Er sagen kun et problem for Messerschmidt selv, eller vil de sidste DF-vælgere nu løbe skrigende bort? Og hvad med Naser Khader og hans sager om intimidering af kritikere? Kan Pape blive ved med at holde den sag ud i strakt

  • Messerschmidt for retten

    16/04/2021 Duración: 01h16min

    Nedturen for Dansk Folkeparti fortsætter - nu for alvor: Bagmandspolitiet har netop rejst sigtelse mod næstformand Morten Messerschmidt for misbrug af EU-midler, og dermed er hans formandsdrømme brast. I hvert fald foreløbigt. Retssagen kan grave det dybe hul, som Dansk Folkeparti står nede i, endnu dybere. Konservative er samtidig blevet ramt af en shitstorm, efter Naser Khader først kom under beskydning for at have intimideret sine kritikere, og dernæst valgte at gå på sygeorlov. Misbruger politikerne muligheden for bare at trække sig, når problemerne vokser dem over hovedet? Venstres formand Jakob Ellemann-Jensen har heller ikke meget at glæde sig over: Partiet har ikke haft dårligere meningsmålinger i 25 år. Kan det lykkes Ellemann at udnytte Khader-missæren til at kradse vælgere tilbage fra de Konservative, eller kan Ellemann se frem til at miste endu flere vælgere til Løkkes nye parti? Midt i det borgerlige morads er det dog alligevel lykkedes for oppositionen at presse S-regeringen til at lempe restrik

  • Støttepartierne bliver kørt over

    09/04/2021 Duración: 01h12min

    Socialdemokratiet elsker asfalt - ligesom de borgerlige partier. Regeringens nye transportudspil er derfor en invitation til forlig med blå blok, men skaber derfor også stor utilfredsshed blandt støttepartierne. De havde håbet på mindre motorvej, mere kollektiv trafik og endnu mere CO2-reduktion. Men S-regeringen satser åbenlyst på et bredt samarbejde henover midten. Nu også i udlændingepolitikken, hvor det med aftalen om den såkaldte taskforce, der skal se på, om de danske børn kan hentes hjem fra Syrien, er lykkedes at dæmpe gemytterne. I hvert fald for en tid. For uenighederne ligger fortsat og lurer, og presset på udenrigsminister Jeppe Kofod er bestemt ikke gået væk. Thomas Qvortrup stiller spørgsmålene. Politisk kommentator Lars Trier Mogensen har svarene. Borgen Unplugged produceres i samarbejde med www.bagsvaerdlakrids.dk

  • Ingen husker Ellemanns sejr

    26/03/2021 Duración: 01h13min

    Endelig lykkedes det for Venstres formand Jakob Ellemann-Jensen at sætte dagsordenen - og tvinge statsminister Mette Frederiksen til at flytte sig. Men sejren i aftalen om den gradvise genåbningsplan druknede bare straks i Britt Bagers exit og skifte til de Konservative. Og målingerne peger kun én vej for Venstre – nedad. Presset på S-regeringen er dog samtidig begyndt at blive mere alvorligt: Udenrigsminister Jeppe Kofods politiske liv begynder at hænge i en tynd tråd, selv om Mette Frederiksen gør sig mange og kryptiske krumspring for at redde ham. For måske kan det nu alligevel godt lade sig gøre at hente nogle af børnene til Danmark fra lejrene i Syrien? Andre ministre er også under voksende pres: Både justitsminister Nick Hækkerup og sundhedsminister Magnus Heunicke står med store forklaringsproblemer i minkskandalen, der bare bliver grimmere og grimmere for Mette Frederiksen. Thomas Qvortrup stiller spørgsmålene. Politisk kommentator Lars Trier Mogensen har svarene. Borgen Unplugged produceres i samarbe

  • 19 børn hjemsøger Mette Frederiksen

    19/03/2021 Duración: 01h16min

    Presset på S-regeringen vokser: Sagen om de 19 danske børn, som sidder indespærret i en fangelejr i Syrien, får nu de Radikale til at true med valg - efter det er blevet afsløret, at regeringstoppen allerede i efteråret blev advaret af efterretningstjenester om, at de danske børn risikerer at blive kidnappet og trænet som terrorister. Foreløbig står S-regeringen dog fast på en blank afvisning. Men også i det socialdemokratiske bagland rumler kritikken. Inde på Christiansborg er regeringen samtidig kommet i mindretal. Enevældens tid er forbi. Fremover SKAL regeringen nemlig inddrage Folketinget i en fremtidig vaccinestrategi – og tilfredsheden med dobbeltstraffe for Coronarelaterede forbrydelser er efterhånden også til at overse. Men hvor presset er regeringen egentlig? Thomas Qvortrup stiller spørgsmålene. Politisk kommentator Lars Trier Mogensen har svarene. Denne udgave af Borgen Unplugged produceres i samarbejde med www.bagsvaerdlakrids.dk

  • Hvornår vågner støttepartierne?

    12/03/2021 Duración: 01h19min

    Regeringen kan regne med loyal rygdækning: Støttepartierne tør stadig ikke udfordre statsminister Mette Frederiksen. Under tv-partilederdebatten i anledning af årsdagen for corona-nedlukningen dannede Enhedslisten, SF og Radikale Venstre endnu engang skjold omkring Socialdemokratiets formand. Samme mønster tegner sig i udlændingedebatten, hvor støttepartierne heller ikke for alvor tør kritisere S-regeringen. Selv på den grønne front, hvor Klimarådet netop har konstateret, at tempoet er alt for langsomt, presses Mette Frederiksen reelt heller ikke bagfra. Hvorfor opfører støttepartierne sig så svagt og eftergivende? Til gengæld er Venstres formand Jakob Ellemann-Jensen begyndt at optræde mere selvsikkert, og han formåede da også at sætte dagsordenen i tv-debatten med sit forslag om, at Danmark i princippet skal åbnes, når alle over 50 er vaccineret. Partierne begynder i dag de egentlige forhandlinger om genåbningsplanen, så der er med andre ord – måske – lys for enden af tunnellen efter et langt år med Corona.

  • Vaccinestunt skaber ballade

    05/03/2021 Duración: 01h13min

    Statsminister Mette Frederiksens corona-rejse til Israel vækker både vrede og undren på Christiansborg. Vrede fordi statsministeren overhovedet vil samarbejde med Israel. Og undren fordi hun nu selv skal i karantæne, og genåbningssnakken med Folketingets partier derfor sættes på pause. Men hendes vaccinestunt virker: Mette Frederiksen forsøger at tage personligt patent på corona-bekæmpelsen, og har nu fået vristet sig løs fra de andre partier. Hun vil gerne træde frem som den modige statsminister, der vil gå længst for at redde Danmark. Fronterne er ikke desto mindre ved at blive trukket skarpere op i dansk politik: Venstres formand Jakob Ellemann-Jensen har tydeligvis vundet større selvtillid og er begyndt at gå hårdere til S-regeringen. Hør også om Inger Støjberg, der endnu engang har stjålet rampelyset, og om nye krænkelsesskandaler hos Radikale Venstre. Thomas Qvortrup stiller spørgsmålene. Politisk kommentator Lars Trier Mogensen har svarene. Denne udgave af Borgen Unplugged produceres i samarbejde med

  • Ellemann er tilbage i kampen

    26/02/2021 Duración: 01h21min

    Borgfreden er slut om corona. Rød og blå gik hver til sit under forhandlingerne om genåbningen af Danmark, og dermed er dansk politik tilbage til mere normale tilstande. Men er det bare spin, eller er det rent faktisk ideologiske forskelle, der skiller blokkene? Og hvor stort et sats er det af Venstres formand Jakob Ellemann-Jensen og resten af blå blok, at de nu går op imod Mette Frederiksen, der indtil nu har vundet hvert eneste opgør om Corona-politikken. Det giver vi et bud på. Hør også om dramaet om epidemiloven og sexskandalerne hos Socialdemokratiet. Thomas Qvortrup stiller spørgsmålene. Politisk kommentator Lars Trier Mogensen har svarene. Denne udgave af Borgen Unplugged produceres i samarbejde med www.bagsvaerdlakrids.dk

  • Genåbning er et minefelt

    19/02/2021 Duración: 01h33min

    Kampen om den gradvise genåbning af Danmark er i fuld gang. S-regeringen er under angreb for nøleri, og nu har selv SF meldt sig på banen med krav om, at mere skal åbnes langt hurtigere. Men ”worst case scenario”-mavefornemmelsen synes fortsat at have sit faste tag i de ansvarlige ministre. Men i takt med at smittetallene falder i store dele af landet, begynder den totale nedlukning at være stadig sværere at forklare og forsvare. Er regeringen ved at miste befolkningens tillid? Genåbningen kan blive en sprængfarlig affære - og beskyldningerne mod regeringen for magtfuldkommenhed er kun med til at spidse situationen yderligere til. Samtidig har Dansk Folkeparti stjålet rampelyset - og igen i et negativt lys. Kristian Thulesen Dahl bliver i en ny bog udpeget som den personligt ansvarlige for Dansk Folkepartis monumentale kollaps. Hvor lang tid kan han fortsætte som formand? Nye Borgerlige stormer frem. Thomas Qvortrup stiller spørgsmålene. Politisk kommentator Lars Trier Mogensen har svarene. Denne udgave af Bo

  • Regeringen overhaler højre om

    12/02/2021 Duración: 01h22min

    Socialdemokratiet efterlader ingen sprækker i strammerkursen: Nu skal det være sværere at blive dansk statsborger – det er de borgerlige og S-regeringen enige om – og statsminister Mette Frederiksen ville endda gerne gå endnu længere, hvis ikke de der irriterende internationale konventioner stod i vejen. Spørgsmålet er, om regeringen gik for langt, da den besluttede at aflive alle mink? Myndighederne var nemlig advaret om, at beslutningsgrundlaget var forkert. Og så har forsvarsminister Trine Bramsen været under tung beskydning. Thomas Qvortrup stiller spørgsmålene. Politisk kommentator Lars Trier Mogensen har svarene. Denne udgave af Borgen Unplugged produceres i samarbejde med www.bagsvaerdlakrids.dk

página 10 de 24