Sinopsis
Kulturen på P1 er programmet, der oplever kulturen med både hjerte og hjerne og åbner døre til begejstring, indsigt og eftertanke.
Episodios
-
Russisk kunst i Odense, Maiken Bent og kunstsprog
24/11/2022 Duración: 57minDe russiske kunstnere og tvillingesøstre Maria og Natalia Petschatnikov fik i marts aflyst deres udstilling på Horsens Kunstmuseum pga. den russiske invasion af Ukraine, men på lørdag udstiller de på et lille galleri i Odense. Maiken Bent bruger materialer som reb, læder og kæder til at skabe associationer til både møbelklassikere og seksuelle fetisher. I dag modtager hun sammen med 12 andre Niels Wessel Bagges hæderslegat på 100.000 kr. Sproget Ithkuil er et mærkeligt lille sprog, der stort set ikke kan tales, som er meget svært at læse, og hvis udbredelse er sådan cirka nul. Kulturen nørder kunstsprog. Værter: Karen Secher og Tore Leifer.
-
Ny kulturordfører for NB og ingen jury ved Grand Prix
23/11/2022 Duración: 57minNye Borgerlige har fået ny kulturordfører - den 27 årige Mikkel Bjørn fra Fyn. Han gæster studiet i dag for at tale om sit eget forhold til kultur - og de vigtigste kulturpolitiske sager, han vil kæmpe for. Og så har EBU besluttet at droppe fagjuryerne i Melodi Grand Prix. Forpersonen for fansene gæster os, og vi taler om konsekvenser og muligheder. Værter: Karen Secher og Jesper Dein.
-
Jens Arentzen død og kunsttivoli genoplivet
23/11/2022 Duración: 57minSkuespiller Jens Arentzen er død. I dag ser vi tilbage på hans karriere og øser guldkorn fra manden selv i et portrætinterview. Og så har musikeren Drake købt et kunsttivoli, der i 1987 åbnede med forlystelser, der var skabt af tidens helt store kunstnere. Tivoliet Luna Luna lukkede hurtigt, men nu får det altså en ny tur i offentligheden. Vi fortæller den fascinerende historie. Værter: Karen Secher og Jesper Dein.
-
LGBT+-handleplan, memes om VM og Estée Lauder
22/11/2022 Duración: 57minAarhus Kommune i fuld gang med at lave en LGBT+-politik og handleplan, som skal sikre trivsel og tryghed i kommunens LGBT+-miljø. Kønsneutrale toiletter er én af de ting, der er oppe at vende. Mens syv nationer i går droppede tanken om at spille med regnbuefarvet anførerbind, så tager protesterne til på de sociale medier. Katrine Pedersen, vært på podcasten "Meme dig til magten" hos Politiken viser os VM set gennem de yngre generationer. I romanen "En drøm om skønhed" følger vi en ung Estée Lauder, som forsøger at stable en skønhedsforretning sammen. Oversætter Ditte Hermansen fortæller historien om skønhedsmogulen. Værter: Jesper Dein og Linnea Albinus Lande.
-
Fascination af fodbold, "Den milde smerte" og Mastodon
22/11/2022 Duración: 57minMens Danmark spiller den første kamp ved det meget omdiskuterede VM i Qatar tager vi forbi en udstilling, der fokuserer på nostalgien i det smukke spil. 30 år tog det filminstruktøren Carsten Brandt at få lavet sin næsten 5 timer lange film "Den milde smerte", som nu endelig har fået biografpremiere. Flere twitter-brugere skifter til det nye og mindre kendte sociale medie Mastodon. Softwareingeniør Christian Winther forklarer hvorfor. Værter: Jesper Dein og Linnea Albinus Lande.
-
Ingen regnbuebind i Qatar og grundlov for børn
21/11/2022 Duración: 57minNår Danmark i morgen skal på græs mod Tunesien, bliver det uden et regnbuefarvet anførerbind. Simon Kjær vil nemlig få gult kort, hvis han har det på, har FIFA bestemt. Vi taler om FIFA og Qatars uskønne samarbejde om at holde enhver frihedsytring væk fra VM. Og så tester vi en ny bog, der gengiver Grundloven i en udgave for børn. Hør hvad en 2. klasse kan få ud af den bog - og om forfatternes vision. Værter: Tore Leifer og Jesper Dein.
-
Neumeier smidt på den kongelige ballet-port og Katinka
21/11/2022 Duración: 57minDer ligger ca. 50 års samarbejde mellem Den Kongelige ballet og John Neumeier i bagagen, men nu har balletten sendt balletkoreografen hjem. Er det et farvel til dansk ballets særkende eller et opgør med en alt for gammeldags tænkemåde? Musikeren Katinka gæster i dag studiet for at tale om en af dem, der virkelig inspirerer hende - nemlig den danske digter Bjørn Rasmussen. Værter: Tore Leifer og Jesper Dein.
-
Per Pettersons oversætter, "She said" og klimaangst
17/11/2022 Duración: 57minPer Petterson er en af de mest læste og elskede norske forfattere herhjemme, og hans corona-dagbog fra foråret 2021, "Mit Abruzzo", er lige udkommet på dansk. Vi får besøg af oversætteren, Karen Fastrup. Jytte Hilden, tidligere socialdemokratisk minister - altid med en aktie i ligestillingskampen - og Maria Gudme, socialdemokrat og en af de nyere stemmer i #MeToo-debatten, har set "She said", der handler om afsløringen af filmproducenten Harvey Weinsteins forbrydelser og begyndelsen på #MeToo. Værter: Karen Secher og Jesper Dein.
-
Tobias Rahim digter og Stevns Klint Experience
17/11/2022 Duración: 57minI tirsdags afslørede popstjernen Tobias Rahim, at han udgiver en digtsamling, og den har ligget nr. 1 på Saxos bestsellerliste lige siden - også i dag, hvor den udkommer. Bodil Skovgaard Nielsen, journalist og litteraturanmelder hos Information, læser den med os. I weekenden fejrer Stevns Klint Experience 50-året for UNESCOs Verdensarvskonvention med musik inspireret af de 10 verdensarvskriterier. Værter: Karen Secher og Jesper Dein.
-
Museer i opråb, Knud Romer og gelænderstrid
16/11/2022 Duración: 57minNæsten 100 museer verden over appellerer til miljøaktivister: Lad kulturarven være i fred fra maling, suppe og sort væske! Vi spørger en klimaaktivist, om opråbet gør en forskel. Knud Romer er særligt glad for både en klassisk, tysk digter og for en dansk kulturpersonlighed. Hør hvem, når han er dagens gæst i vores serie om forbilleder. Må man sætte et gelænder op på en gravhøj? I Limfjordsøen har 'gelænderbanden' flere gange forsøgt at installere et gelænder på trappen til "Bette Jenses Hyw" på trods af forbud fra Slots- og Kulturstyrelsen. Men måske er en løsning nu på vej. Værter: Karen Secher og Maja Nyvang Christensen.
-
Verdensarv, Sarvig og Bad Bitch
16/11/2022 Duración: 57minSyv af Ole Sarvigs digte får lyd fra komponisten Jakob Davidsen, som har kastet sig over det gådefulde tekstunivers. Vi giver det et lyt. I anledning af 50-års fødselsdagen for UNESCOS Verdensarvsbeskyttelse undersøger vi, hvad udmærkelsen betyder for danske seværdigheder. Bad Bitch er en ny tv-serie om hår, sex, farver og en såkaldt afro-dansk dobbeltkultur. Hvad det går ud på, fortæller hovedrolleindehaver og manusforfatter, Diem Camille, i dagens udsendelse. Værter: Karen Secher og Maja Nyvang Christensen.
-
Asger Jorn, smuglerhistorie og ønsker til en ny kulturminister
15/11/2022 Duración: 57minEt nyt maleri af den verdensberømte kunstner Asger Jorn er dukket op på Museum Jorn i Silkeborg. I Smuglerlandet Danmark beskriver historiker Nils Valdersdorf Jensen det maritime smugleris historie i Danmark. En af landets bedst betalte teaterinstruktører, Katrine Wiedemann, kommer med sine ønsker til en kommende kulturminister. Værter: Jesper Dein og Tore Leifer.
-
Arkitektur, Katastrofer og boykot af VM i Qatar
15/11/2022 Duración: 57minI Drømmenes København gennemgår Berlingskes arkitekturredaktør Holger Dahl den by, som København kunne have været, hvis de bygninger, der står i dag, blev erstattet af alle de arkitektoniske værker, der aldrig blev en realitet. KATASTROFER er Tone Ottilies afgangsfilm fra Den Danske Filmskole og for den er hun nomineret i kategorien "bedste fiktion" ved Ekko Shortlist Awards, som finder sted på lørdag. Vi ser på boykot af VM i Qatar fra andre vinkler end dem sportsjournalistikken normalt præsenterer i selskab med Lars Laursen fra tidsskriftet MÅL og digter Caspar Eric. Værter: Jesper Dein og Tore Leifer.
-
Skal Sverige have en kanon?
14/11/2022 Duración: 57minMed den nye borgerlige regering i Sverige diskuterer man nu, om vort broderland skal gå ned ad den sti, vi i Danmark betrådte med Brian Mikkelsen som kulturminister i midten af 00'erne. Danmarks kulturkanon udkom i 2006, men har den overhovedet haft nogen betydning? Og vil den få det i Sverige? Vi taler med en dansk direktør for et svensk teater om en eventuel svensk kanon. Vært: Tore Leifer
-
Kunst med kunstig intelligens
14/11/2022 Duración: 57minDet virker som en lille revolution, der er gang med at rulle ud over kunstverden, når man taler kunstig intelligens. Computerne bliver bedre og bedre til at imitere den menneskeskabte kunst, og flere kunstnere bruger nu aktivt den kunstige intelligens til at forbedre deres værker. På Det kongelige Akademi i København diskuterer man i dag den kunstige intelligens' indflydelse på kunsten - og vi kører et øjebliksbillede gennem den radiofoniske matrix. Vært: Tore Leifer.
-
Ukrainsk kunst bortføres af russerne
10/11/2022 Duración: 57minDen russisk-besatte by, Kherson, bliver måske befriet, og hvis det sker, så vil hovedværkerne på kunstmuseet ikke længere være at finde. De er, selvom også plyndring af kulturskatte er en krigsforbrydelse, blevet bragt til Krim af den russiske besættelsesmagt. Vi ser på, hvad det er for kunstværker, der er bortført. Værter: Tore Leifer og Jesper Dein.
-
Forskning formidles på sociale medier
10/11/2022 Duración: 57minVidenskabelig forskning formidles overraskende godt på f.eks Instagram, for der er en stor interesse for akademisk viden. Den erfaring har Iran-forsker Rasmus Elling gjort, for på under en uge har han fået stor bevågenhed for at fortælle om forholdene i Iran. Han mener, at mange af hans kolleger betragter den slags platforme for overfladiske, men ifølge Elling er det en måde at komme bredere ud og kortslutte den langsommelige proces, det er at udgive akademiske artikler. Udfordringen er, at mange mellemregninger kan forsvinde. Værter: Tore Leifer og Jesper Dein.
-
Klimakatastrofe truer pyramiderne og Sfinxen
09/11/2022 Duración: 57minNogle af planetens mest monumentale og berømte fortidsminder kan være væk om 100 år. Advarslen kommer fra Egyptens tidligere kulturarvsminister Zahi Hawass, der forsøger at råbe deltagerne op på den internationale COP-27-klimakonference, der afholdes netop nu i Egypten. Kulturen vurderer klimatruslen mod fortidsminderne og ser på et nyt tiltag, der skal gøre danske museer mere bæredygtige. Værter: Linnea Albinus Lande og Maja Nyvang Christensen.
-
The Crown: Kampen om sandheden
09/11/2022 Duración: 57minSjældent har en tv-serie vakt så stor furore allerede inden premieren som 5. sæson af Netflix-hittet The Crown, der skildrer skandaler, konflikter og en royal skilsmisse i det britiske kongehus tæt på vores tid - for slet ikke at tale om en verdensberømt bilulykke. Kulturen bringer en frisk rapport om balladen fra London og taler med den danske stjerne-instruktør May el-Toukhu, der har instrueret to af episoderne i den nye The Crown-sæson. Værter: Linnea Albinus Lande og Maja Nyvang Christensen.
-
David Trads om Amerikas sjæl
08/11/2022 Duración: 57minI anledning af dagens midtvejsvalg i USA ser vi nærmere på tingenes tilstand i det amerikanske med David Trads, der for nylig udgav bogen "På jagt efter Amerikas sjæl". I bogen følger Trads i forfatteren Johannes V. Jensens fodspor. Værter: Tore Leifer og Maja Nyvang Christensen.