Sinopsis
Radio MS er en lille netradio lavet af mennesker med sclerose. Her kan du høre stort og småt om sygdommen og dens konsekvenser.
Episodios
-
Dyt, dyt. Ska vi byt’?
24/04/2013 Duración: 29minCirkusdirektøren Charlotte Holmboe behandler her, sammen med Anders Munck, spørgsmålet: Dyt, dyt skal vi byt? Vi taler om sclerosepatienters møde med andre mennesker, som ofte har en opfattelse af, hvad man kan med diagnose som sclerose. Raske menneskers tanker om hvornår man er syg nok til at "fortjene" hjælp, er ofte svær at håndtere. Link til Charlottes blog: http://bit.ly/ZZzuFi
-
Funktionelle Lidelser 2
21/04/2013 Duración: 29minI den anden af to udsendelser om Funktionelle Lidelser ser Tina, Anders og Nils på, hvad dette betyder for MS-patienter. Er der tale om en konflikt med MS-diagnosen, eller er der tale om et supplement til den? Hvordan sikrer vi en god samtale mellem læger, os og det offentlige om de funktionelle lidelser og vi forsøger os med et par konstateringer og nogle gode råd. Link til Klinik for Funktionelle Lidelser: http://bit.ly/14GwW5M
-
Accepter din MS
17/04/2013 Duración: 29minCirkusdirektøren Charlotte Holmboe taler her, sammen med Anders Munck om spørgsmålet: "At acceptere sin sygdom sclerose, kan man det?" Der er fokus på sclerosepatientens erkendelse af egen situation, hvordan mange af os flygter fra erkendelsen, og spørgsmålet, "Hvordan kommer man videre?".
-
Hvad er Funktionel Lidelse
14/04/2013 Duración: 29minDe Progressive handler denne gang om begrebet Funktionel Lidelse. Et forholdsvist nyt begreb, som dækker over sygdomme eller symptomer som læger eller sundhedspersonale ikke kan rubricere. Mange sclerosepatienter har haft berøring med begrebet, enten under udredningen for sygdommen eller senere i deres forløb. Hør Nils Freitag, Anders Munck og debutanten Tina Hansen, der som MS'er og psykologistuderende har Funktionel Lidelse tæt inde på livet. De tre diskuterer hvad der er op og ned på begrebet, og hvilken betydning det har for os som scleroseramte. Link til artikel i PsykologiNyt: http://bit.ly/YTBcu4
-
Er træning altid godt?
11/04/2013 Duración: 29minNogen gange føles træning bare ikke godt, og skal man så træne alligevel? Sclerose er en sygdom, hvor det går meget op og ned, og hvordan lærer man at tolke de signaler der kommer fra kroppen, også når det gælder træning? Hør fysioterapeut Jacob Lindgreen forklare med udgangspunkt i en artikel af læge og MS-patient Birgitta Brunes, og så kan du også høre hvad Borg-skalaen er, og hvordan du bruger den. Link til artikel: http://bit.ly/10NQTkn Link til Borg-skala: http://bit.ly/10NQQ8l
-
Vigtig viden, ligegyldig info?
07/04/2013 Duración: 29minCirkusdirektøren Charlotte Holmboe behandler her, sammen med Anders Munck, det for mange sclerosepatienter tilbagevendende spørgsmål; vigtig viden eller ligegyldigt info? Sagt med andre ord. Hvad bør siges til lægen selvom det føles pinligt? Hvordan fortæller vi vore nærmeste om påvirkningen af sclerose, og hvad behøver vi ikke at nævne? Hvornår forsøger vi at fortie ting, for at beskytte os selv?" Link til Charlottes blog: http://bit.ly/11G91PK
-
Gode patent-nyheder
03/04/2013 Duración: 27minI Alkymisten kan Mogens og Rix fortælle glade nyheder. Medicinalfirmaet TNI Biotech har opkøbt patentrettigheder til at markedsføre LDN - i første omgang til Chronspatienter. Det kunne også vise sig at være en rigtig god nyhed for sclerosepatienter. Og så bringer vi bl.a. lidt nyt om LDN-forskning ift. HIV/AIDS og en reklame for LDN sider på Facebook. Link til Mogens' side: http://bit.ly/12gbQtu Link til den international LDN-side: http://bit.ly/YwiOrf
-
Merudgifter og §100
31/03/2013 Duración: 29minI den 2. udsendelse med vores socialrådgiver Ricky taler Anders og Nils med ham om to emner, som virkelig har givet anledning til snak på bl.a. facebook og diverse sclerosesider, nemlig §100 og kronikertilskud. Ricky giver gode råd og vi bringer en liste med oversigt over "§100-emner". Vi runder også lige mulighederne for anke i den slags sager. Forhåbentlig kan du få afhjulpet en del af dine tvivl om "hvad, hvor meget og hvordan". Link til Rickys liste over merudgifter: http://bit.ly/10qZcm1 (OBS: Hvis man havde dækning af merudgifter FØR d. 01/01-2013, så skal man klage, hvis man allerede nu er sat ned i beløb. Som vi tolker loven er det kun for helt nye sager, at denne beregning skal anvendes. For eksisterende sager skal den træde i kraft d. 01/01-2014.)
-
Chi Gong
27/03/2013 Duración: 29minHvad er Chi Gong? Hør zoneterapeut Janne Juul Hansen fortælle om de grundlæggende principper; åndedræt, bevægelse og ro. Rix får også lov til at prøve en sjov Chi Gong-øvelse. Og så får du at vide, hvad du kan forvente at få ud af at dyrke Chi Gong, når du har MS. Link til wikipedia: http://bit.ly/10aaPOx Link til YouTube: http://bit.ly/13y7MFL
-
Velkommen i Cirkus
24/03/2013 Duración: 28minVELKOMMEN I CIRKUS. Vi har i Radio MS fået et nyt medlem af "familien". Det er "Cirkusdirektøren" Charlotte Holmboe, der sammen med Anders Munck vil komme ind på emner, der omhandler hverdagen i en familie med sclerose. I denne første udsendelse er tema'et der bliver diskuteret, "Forventninger fra de nære", der for mange sclerosepatienter kan medføre følelsen af, ikke helt at slå til. Så når enderne skal mødes, skal man næsten være en artist. Deraf tiltlen: Cirkus. Link til Charlottes blog: http://bit.ly/ZZzuFi
-
Frygten for kørestolen
20/03/2013 Duración: 28minI den nyeste udsendelse i serien De progressive taler Anders og Nils om "den frygtede kørestol". Den kørestol, som Nils frygter på en helt urimelig måde. En frygt som mange sclerosepatienter kan genkende. Er den frygt rimelig? Er den berettiget? Er det noget pjat? Anders tog et valg og valgte kørestolen. Hør om hans fantastiske oplevelse af frihed og det væld af muligheder, den har givet ham. Og hør hvorvidt Nils trods alt vælger at se "stolen" som en kommende allieret.
-
Janne byder velkommen
17/03/2013 Duración: 29minVi byder lytterne velkommen til den første udsendelse med titlen Alternativ. Udsendelsen hvor vi gennemgår "de alternative" værktøjer til at få det bedre - med sig selv og sin sclerose. Lær værten, Janne Juul Hansen, at kende og hør hvorfor Janne har valgt at blive zoneterapeut, som et slags modsvar til hendes MS-diagnose. Medicinen blev valgt fra og nye tankemåder kom i fokus. Nu kan du få et indblik i hendes verden og de fremtidige udsendelser.
-
Flemming og Susan
13/03/2013 Duración: 27minBritta Meyer tager på Besøg i Nordjylland for at dække en utrolig historie. Hvor mange år kan man være fejlmedicineret før end lægerne griber ind? I Flemmings tilfælde var det næste fire år. Flere af dem som sengeliggende med daglige handicap-hjælpere. Flemming og hans kone Susan måtte acceptere lægernes forklaring om, at hans sclerose bare blev værre og værre. Mens det der i virkeligheden var invaliderende var bivirkninger fra den medicin der skulle hjælpe på hans spasmer. Flemming og Susan har et godt liv i dag, og hele familien har lært af historien. "Måske man både skal være åben og kritisk", som Susan formulerer det.
-
Hash/Cannabis: 3
10/03/2013 Duración: 29minI denne udsendelse går vi i dybden med medicinsk cannabis, og dets indvirken på sclerose. Michael forklarer om det endocannabinoide-system og dets indvirken på blandt andet kramper og spasmer. Mogens supplerer med viden om det endogene opioide-system, og Rix spørger om cannabis i virkeligheden kan være med til at bremse sclerosen. Vær forberedt på lange ord! Studievært, Michael Faber Christensen, tabte kampen mod cancer i april 2015. Tak for din uselviske indsats på Radio MS, og hvil i fred kære Michael.
-
Angst i dybden
06/03/2013 Duración: 29minI Tearpeutens Værksted går vi i denne udsendelse mere i dybden med angst. Tilstanden er svær at forstå, for den der har det, og kan udtrykke sig på meget forskellige måder. Så hvordan kan vi kigge denne følgesvend i øjnene, og lære ikke at flygte fra angsten, men at møde og anerkende den, så den ikke fylder mere end hvad der dybest set er naturligt? Både terapeut Jesper Sloth og Rix Untidt har hvert deres personlige forhold til angst - men med meget forskellige fortegn.
-
Egmonthøjskolen 1
03/03/2013 Duración: 26minSøren Amstrup er tilbage på Besøg. Denne gang på Egmonthøjskolen, som er en af landets største, og et fristed for rigtig mange handicappede - også Sclerosepatienter. Søren taler med skolens forstander, psykolog og en lærer for at høre, hvad det er skolen kan, som gør den så enestående i Danmark. I næste besøg kan du møde nogen af de mange elever, som er på skolen under mottoet: Myndighed, værdighed og solidaritet.
-
Stamceller
27/02/2013 Duración: 21minScleroseforeningens podcast handler denne gang om stamceller, og hvordan de måske kan bruges i behandlingen af sclerose. I programmet giver Læge og forsker Finn Sellebjerg en introduktion til stamceller, og hvordan de kan være med til at bekæmpe sclerose. Desuden kan du komme med bag den aktuelle udgave af Scleroseforeningens medlemsmagasin. Redaktør Peter Palitzsch fortæller blandt andet om mødet med scleroselægen, der vil sejle verden rundt.
-
Nu med Ricky
24/02/2013 Duración: 28minSå er RadioMS’s familie blevet forøget. Nu med egen socialrådgiver ved navn Ricky Magnussen. Vi håber, at radioens nye medarbejder kan være til gavn for alle MS’ere. Ikke med sagsbehandling for ”åben skærm”, men med nogle generelle råd, forklaringer og vejledninger. Vi sclerosepatienter kan som alle andre, komme i tvivl om et stadig mere uoverskueligt offentligt regelsæt, og her kan Ricky bringe overblik - og også besvare lytterspørgsmål.
-
Så hjælp dog!
20/02/2013 Duración: 29minHvorfor er der så mange irriterende mennesker, der enten vil hjælpe alt for meget, eller alt for lidt? Hvordan kan det være, at sclerosemennesker nogen gange trækker sig lidt ind i sig selv, og at omverden tolker det, som om vi ikke vil modtage hjælp? Hør psykoterapeut Jesper Sloth og studievært Rix Untidt diskutere den svære kunst at give og at modtage hjælp. Og så kan det godt være at der falder et godt råd af til de betænksomme omgivelser, og deres syge medmennesker.
-
Ferie
17/02/2013 Duración: 27minSå kører vi igen! Anders og Nils tager en tur rundt i byen mens de snakker om en af danskernes yndlingsaktiviteter, nemlig ferie. Hvordan er det egentlig som scleroseramt: har vi ferie, når vi har MS? og hvis vi har, hvordan griber vi den så an? Hvor tager vi hen? Og hvad gør vi, når vi er der? Skal man være bange for at få attak? Og er der hjælp at få? Spørgsmålene er mange, men Anders har nogle gode erfaringer til steder, hvor MS'ere med fordel kan tage hen og så opfordrer vi lytterne til at komme med egne forslag.