Sinopsis
Radio MS er en lille netradio lavet af mennesker med sclerose. Her kan du høre stort og småt om sygdommen og dens konsekvenser.
Episodios
-
Hvordan undgår man at isolere sig?
05/02/2014 Duración: 29minMange med sclerose kan i perioder føle sig isoleret. Det kan der være mange grunde til. Er begrebet altid negativt? Hvordan undgår man at isolere sig? Og er isolation overhovedet noget man kan og bør undgå? Hør Charlotte Holmboe og Anders Munck tale om, hvordan de oplever isolation som en del af vilkåret ved at have sclerose. Link til Charlottes blog på Scleroseforeningen: http://bit.ly/1fuASqY
-
Selvmord 1
02/02/2014 Duración: 29minI dagens udsendelse taler Tina og Rix om selvmord og selvmordstanker i forbindelse med sclerose. Hvad er det for nogle tanker, man gør sig? Siger man det til nogen? Skal man være bange for selvmordstanker? Og vigtigt at understrege: Tanker om at begå selvmord, er ikke det samme som fuldføre tanken, men det skal bestemt betragtes som et faresignal. Livlinien: Tlf: : 70 201 201 http://www.livslinien.dk/ Åbningstid: 11-23 alle hverdage.
-
Den søde søvn
29/01/2014 Duración: 30minDenne udsendelse i De Progressive handler om søvn og sclerose. Den søvn, som så mange af os slås med på daglig basis. Udsendelsen har deltagelse af en ny stemme i radioen: Kursusleder, Maria Kammerer, som ganske vist ikke er sclerose-ramt, men som har nogle meget brugbare erfaringer omkring søvnen. Der er ingen løsninger, men der er nogle gode råd undervejs om, hvordan man tackler udeblivelsen af søvnen. Hør Nils, Rix og Maria komme med hver deres bud på en sund indstilling til søvn - og så kan vi godt love, at udsendelsen kun er den første af flere.
-
Anja og energien
26/01/2014 Duración: 28minDenne gang er Søren taget til det nordlige Esbjerg, hvor han besøger Anja på 39 år. Her bor hun med sin mand og 2 børn. Anja fortæller om sit liv med sclerose, og hvordan hun håndterer et højt energiniveau, samtidig med at sygdommen også kræver sit. Hør om fleksjob, træning, positiv energi og om hvordan Anja deltager i forskellige træf i Dronningens Ferieby i Grenå og prioriterer sine kræfter.
-
Pimp din kørestol
22/01/2014 Duración: 29minI denne udsendelse vender Anders og Nils for en kort stund tilbage til kørestolens mysterium, og hvad man stiller op med det. Hvad betyder kørestolen, og hvad kan man egentlig gøre med sådan en indretning, når man nu som sclerosepatient sidder der? Her kan du høre om hjul, farver, personligt design - og om kopholdere. Kig også på de links, vi har lagt under udsendelsen. Kun fantasien sætter grænser. http://www.pinterest.com/abilitycenter/cool-wheelchairs/ http://pimpmychair.com/ http://www.wijit.com/
-
Velkommen til Komblot
19/01/2014 Duración: 28minVelkommen til den første udsendelse i serien, Komblot. Dine værter Vibeke, Jack og Anders anmelder steder i det ganske land, set ud fra et handicapsynspunkt. Hvordan er tilgængelighed, indretning og betjening, og hvad afgør egentlig, om en restaurant eller spillested er en succes for en sclerosepatient i kørestol? Besøg også Komblot på nettet og anmeld dit eget sted, eller kig forbi Komblot´s facebookgruppe. www.komblot.dk facebook: http://on.fb.me/1fMJoq2
-
Flere cigaretter og nøgne pir
15/01/2014 Duración: 28minI den forrige udsendelse om påvirkningen af folk med sclerose ved rygning, indtagelse af alkohol og den ofte forekommende nedsatte evne til det sexuelle, talte Britta Meyer og Anders Munck om sygdommens konsekvens for dem. I denne udsendelse fokuserer de på den viden der er på området, og også på den forskning der er i gang. Anbefalet bog: Lær at leve med kronisk sygdom: http://bit.ly/1fy2lwF Artikel om rygning: http://bit.ly/K2p0Df
-
I fiskens tegn
12/01/2014 Duración: 18minI MS Kost denne gang kommer du både med i Føtex og på besøg i Cirkus Holmboes køkken. Charlotte og mellemsteartisten, Jeppe, har nemlig inviteret Kasper hjem til sig, fordi Kasper skal lære dem at tilberede den regnbueørred, som de selv har fanget. Denne udsendelse er i fiskens tegn, hvor der både bliver snakket om roller i køkkenet, givet gode råd, grinet og smagt på sagerne. Fisk er sundt for os med sclerose, smager forrygende og er ikke svært at tilberede. Link til opskrift: http://bit.ly/1dfdE9P Link til facebookside: http://on.fb.me/1ggvsCc
-
Ny med MS og parforhold
08/01/2014 Duración: 30minHvis I har fået diagnosen sclerose for nyligt, og parforholdet også er forholdvis nyt, så kan det være en alvorlig udfordring for begge parter i et fast forhold. Hør terapeut Jesper Sloth og studievært Rix Untidt diskutere nye roller og hvordan man kommer bedst gennem tiden med angst og usikkerhed. Vi vil også vove det ene øje, med respekt for at mennesker er forskellige, og komme med en række gode råd til ægteskabet.
-
... og så det laaange!
05/01/2014 Duración: 01h36minRadio MS fylder to år i disse dage. Her, lidt over 200 udsendelser senere, kan du høre om de store begivenheder i 2013, men også lidt om hvad der venter i det nye år. Nils, Charlotte og Rix tager dig i hånden og byder dig velkommen til et år, som bliver præget af liveudsendelser, lytterbidrag og nye og spændende værter. Advarsel: Udsendelsen er ekstralang, da vi eksperimenterer lidt med formatet og teknik, fordi vi snart skal sende live. Hele udsendelsen varer 1 time og 36 minutter. Vi anbefaler at man evt. deler den lidt op:-)
-
Endelig jul
22/12/2013 Duración: 32minI årets sidste adventsudsendelse er det Søren og Anders, der er på bagsædet i Hyrevognen med Nils ved rattet. Samtalen cirkler naturligt omkring hele konceptet ”jul”. Hvad synes vi egentlig om den og hvad ville vi ellers, hvis vi nu hver især kunne designe vores egen jul? Men også mere praktiske emner dukker op. Hvad gør man, hvis katastrofen kortslutter julen? Hvad ville man gøre i en bilkø ved Storebælt på grund af vinden? Hvad gør man for at få træet til at stå lige og fast? Hør også om der kom en løsning på klejne-problemet. … og hold så gerne lige den jul, I gerne vil, og lad det blive en glædelig en af slagsen.
-
Hvordan virker CBD?
18/12/2013 Duración: 29minLyt til Cannabis-nyheder fra Mogens, Rix og Michael. I denne udsendelsen går vi tæt på det aktive stof CBD i cannabis. CBD er stoffet, som du ikke bliver skæv af. Vi kigger på udviklingen på Christiania, som er ved at forvandle sig til et lille apotek, og så taler vi om de positive virkninger CBD har på os sclerosepatienter, og om der findes dokumenterede resultater når vi taler om MS og CBD.
-
Det er jul, det er cool
15/12/2013 Duración: 29minJulekomsammen eller julefryd og julefred. Britta, Anders og Nils taler om, hvor forskelligt, man definerer ”jule” og ”hygge” og hvordan man frembringer den. Vi taler en lille smule om sclerosens betydning i julen og vi taler en del om plastik, store og små (børn og gaver). Brittas jul tegner skøn, Anders’ jul tegner spændende og Nils’ jul afhænger af resultatet af klejne-kommissionen, som kommer med rapport om en uges tid.
-
Tro, håb og ærlighed
11/12/2013 Duración: 29minMåske er det troen på en selv og omgivelserne tro og støtte, der skaber forudsætningen for vores håb? I denne udsendelse vil Rix og Charlotte komme ind på, hvordan vi som sclerosepatienter bevarer både troen og håbet, samtidig med at vi er ærlige.
-
Moder er i køkkenet
08/12/2013 Duración: 28minIkke en jul uden mad og derfor heller ikke en jul uden snak om mad. Der er besøg af Charlotte og Anders på bagsædet og det er blevet tid til en fritgående snak om store og små kager og julemaden. Vi taler klejner, and i ovn eller i pose – og and fra bageren. Vi taler ikke om: alt for mange kalorier, fedt og kolesterol, sclerose-jul, overforbrug og gaveræs. Men vi taler en hel del om at have det rart … lige præcis på den måde man helst vil. Og der er stadig ikke noget endeligt svar på klejne-gåden.
-
Cigaretter whisky & nøgne pir'
04/12/2013 Duración: 29minVi vil her tale om hvordan sygdommen har tvunget os til at opgive tidligere livsstil "Meget er anderledes med sclerose. Vores evne til at kapere rygning og alkohol er en anden, men mange er også påvirket rent sexuelt. Britta Meyer og Anders Munck taler her om hvordan deres liv med sclerose er forandret på grund af sygdommen, men også om hvordan det faktisk kan være muligt at få vejledning og medicinsk hjælp." Sildenafil Actavis 50 mg , ca. 35 kr- ( billig udgave af Viagra ) Vagra Ca. 470 kr. Naturmedicin : Rhodiagra Kapsler ca. 150 kr., Catuaba Kapsler ca. 150 kr. Nicotinell Smokeless App: http://bit.ly/1cWDPj2
-
Sikken voldsom trængsel og alarm
01/12/2013 Duración: 28minI den første af 4 jule-køreture er den nypudsede hyrevogn fyldt med passagerer. Vibeke, Jack og Anders … og Nils ved rattet styrer ud i julehandelens forhindringsløb med kørestole, rollatorer, el-scootere og kognitive udfordringer. Hvilke forhindringer venter, og hvordan kommer man forbi dem? Hvad kan man som scleroseramt gøre for at komme over, hvor gærdet er lavest, og kan man helt slippe? Tag med i storcentre, kassekøer og på internettet … og få en mere afslappet vej gennem julehandelen.
-
Eske fra Esbjerg
27/11/2013 Duración: 29minSøren er endnu en gang på Besøg i Esbjerg. Denne gang hos den kommende far, Eske. Hør bl.a. om ishockey, energi og overskud, men også om livet med sclerose, tanker om snart at blive far, og overvejelser om fremtiden for et sclerosepar med nyt hus, og snart ny familie. Eske ser lyst på livet, men må også træne for at holde kroppen igang. En krop der engang drillede så meget, at han var paralyseret i den ene halvdel - og vejen tilbage var ikke nem.
-
Hvad er det de ikke forstår?
24/11/2013 Duración: 29minDe kære omgivelser er en stor støtte, når man har sclerose, men nogen gange kan de også være en belastning. Det er som om de ikke forstår - men hvad er det, de har svært ved at fatte? Tina og Rix giver omgivelsene en kærlig omgang i denne udgave af Klub Kognitiv.
-
Forskning i medicinsk-cannabis
20/11/2013 Duración: 29minAlkymisten forsøger denne gang at give et billede af den seneste forskning i medicinsk-cannabis. Der forskes for tiden aktivt i stofferne THC og CBD, og hvordan disse kan afhjælpe sclerose. Mogens og Rix går i dybden med fire forskningsforsøg, bl.a. et der frikender blandingen af cannabis og bilkørsel, fuldstændigt modsat den gældende lovgivning. Link til forskingsnyt: http://bit.ly/187OSJ0