Pakzads Polemik

Asylstramninger, der har til formål at forringe asylvilkårene, så ”det bliver markant mindre attraktivt at søge til Danmark,” er gået hen og blevet en nationalsport på udlændingeområdet. Stramninger, stramninger og stadig flere stramninger, der skal fejres med kage til stor fanfare og fyrværkeri. Indtil videre er der mindst 67 konkrete stramninger i alt, som alle er at finde i liste-form på Udlændinge- og Integrationsministeriets hjemmeside. Aftenens gæster er jurastuderende Asrin Mesbah og pensioneret jurist Marianne Saxtorph, der begge arbejder i Jurarådgivningen, en organisation der giver rets-vejledning til flygtninge i Danmark. Aftenens program er en kritisk gennemgang af ministeriets liste over stramninger.

2017 er hundredåret for Den Russiske Revolution. Den skelsættende begivenhed, der væltede monarkiet og etablerede Sovjetunionen, skabte også de ideologiske og geopolitiske parametre, der dominerede forholdet mellem Øst og Vest frem til Sovjetunionens opløsning i 1991. I dette afsnit af Polemikken har Pakzad inviteret tre phd-studerende til at komme og snakke om Den Russiske Revolution og dens historiske baggrund. Gæsterne Mikkel Flohr, Kasper Mikael Jacek og Benjamin Ask Popp-Madsen har sammen redigeret og udgivet en ny bog, der giver plads til revolutionens egne stemmer.

Hvad er uddannelse egentlig? Dette fundamentale spørgsmål må stilles igen og igen, for det giver ikke sig selv. Hvad uddannelse er, og hvilke funktioner den skal tjene, er konstant genstand for politiske og private fortolkninger og krav. I aften taler vi om uddannelsesinsitutionernes eksistensberettigelse, de mange besparelser på uddannelsesområdet, og den stadigt mere virksomhedslignende styring af universiteterne. Aftenens gæster er tre studerende: Anton Bech Jørgensen, Nana Bech og Rasmus Klemmesen. De er medredaktører på den nye internationale antologi: What is Education?

Vi er gældsmennesker i et lånefinansieret forbrugssamfund. Den moderne klassekamp mellem arbejdere og kapitalistklassen er nu også en kamp mellem skyldnere og kreditorer. Det mener aftenens gæst, professor Mikkel Thorup, forfatter til bogen Du Skylder! om gældens idehistorie. Sammen taler vi om gældens moralske og politiske dimensioner, dens iboende magtforhold, og diverse aktuelle former for gældsmodstand.

Frasalg af offentligt ejede virksomheder til en slik. Skattereformer der leder til tab i indtægter og gæld i milliardklassen. Bankpakker, der socialiserer gæld og privatiserer profit. Og en offentlighedslov, der forhindrer borgerne i at få indsigt i magtens beslutningsprocesser. Hvad siger disse 'møgsager' om demokratiets tilstand? I aften tager vi pulsen på det danske demokrati. Aftenens gæster er forfatterne til den nye debatbog 'Tæm Eliten,' og de mener, at en forholdsvis lille elite udøver uforholdsmæssig stor magt på de politiske beslutningsprocesser. Dette er et institutionelt problem, påpeger de, som ikke bare kan løses ved at vælge mere 'folkelige' politikere. Tværtimod skal selve det politiske system reformeres. Det skal ske ved, at vi udvider demokratiet med institutioner, der sikrer og faciliterer borgernes indflydelse. Målet er at skabe et "ægte borgerligt demokrati," der lever op til dets navn. Gæsterne er Christoph Houmann Ellersgaard, Andreas Møller Mulvad og

Systemkritisk taleradio. Polemik [pol?'mig]: Den praksis der går ud på at diskutere og bestride betydningsfulde emner af filosofisk, politisk eller videnskabelig karakter. Pakzads Polemik er taleradio om kultur, system- og ideologikritik. Her stilles de herskende samfundstendenser, begreber og standpunkter til genstand for kritisk eftertanke. Poya Pakzad vil uge for uge tage et nyt eller gammelt begreb, begivenhed eller fænomen op til diskussion, altid ledsaget af en fagkyndig gæst. Sammen vil vi forsøge at afdække gabet mellem de skønne idealer og på den langt mindre opbyggelige realitet, som forskønnelserne dækker over.

Denne udsendelse blev sendt i radioen den 19-11-2017.Anden del af programmet om Venstrefløjens Puls drøfter, om hvorvidt den antikapitalistiske kamp i det gældsdrevne forbrugssamfund reelt har flyttet sig ud af arbejdspladsen? Foregår klassekampen mellem lønarbejdere og arbejdsgivere nu i stedet imellem skyldner på den ene side og kreditor på den anden? Derudover drøfter aftenens panel – der består af sociolog Pil Christensen, MF Pelle Dragsted (EL) og politisk teoretiker Malte Frøslee Ibsen – også ”identitetspolitikken” og hvad venstrefløjens forhold hertil skal være.

Første del af programmet om Venstrefløjens Puls tager fat i spørgsmålet om det danske demokratis tilstand, samt hvilke konkrete muligheder der findes til at styrke de demokratiske institutioner. Hvad skal der til for at etablere et radikalt demokrati i Danmark og Vesten, der også omfatter samfundenes økonomiske sfære? Disse og flere spørgsmål diskuterer aftenens panel bestående af politisk teoretiker Malte Frøslee Ibsen, sociolog Pil Christensen og MF Pelle Dragsted (EL)

Hvad tænker du, når du hører ordet ”Nørrebro”? For nogle er bydelen et eksempel på velfungerende, etnisk mangfoldighed og solidaritet på tværs af stand, klasse og religion. For andre er stedet et vidnesbyrd om multikulturalismens fælder, bandekriminalitet, sociale trængsler og kultursammenstød. Mindre kendt er det, at dette splittede syn på Nørrebro og dets mangfoldighed har karakteriseret bydelen siden dens oprettelse i 1852. Nørrebro har fra begyndelsen været genstand for indvandring fra både land og udland, og er nærmest altid blevet beskrevet som et uregerligt ”problemområde” – især af folk udefra. I aften skal vi dykke ned i Nørrebros identitet og indvandringshistorie sammen med professor i kultur-og sprogmødestudier ved Roskilde Universitet Garbi Schmidt.

Hvordan opstod kapitalismen i Danmark? Det prøver aftenens gæst, politisk økonom og forfatter Anders Lundkvist, at svare på i hans nye bog 'Dansk Kapitalisme: Gennembrud, Storhed og Stagnation.' Ifølge Lundkvist har kapitalismen godtnok været dominerende siden slutningen af det 19. århundrede, men den blev først rigtigt enerådende med nyliberalismens gennembrud i 1980erne. Aftenens program er en tour de force udi den marxistiske historieopfattelse og kapitalismekritik.

Pakzad er taget på besøg hos Exitcirklen for at tale med projektleder, debattør og feminist Khaterah Parwani, der sammen med hendes brune medfeminister har erklæret kamp mod kvindeundertrykkende normer i samfundet og i familien. Men hvad er “brun feminisme” egentlig, og hvad berettiger dens eksistens som en særskilt retning inden for kvindekampen? Dette og meget mere kan du få svar på i aftenens udsendelse af Pakzads Polemik.

Kontroversen omkring lærer-lockouten fra 2013 i konflikten mellem Kommunernes Landsforening (KL) og Lærernes Centralorganisation er genopblusset. Det drejer sig om udgivelsen af en ny bog skrevet af den dobbelte cavlingsprismodtager Anders-Peter Mathiasen, der rummer nye oplysninger fra kilder, der genbekræfter, at der fra begyndelsen af overenskomstforhandlingerne har været et tæt parløb mellem den forhenværende socialdemokratiske regering og KL. Har der været en såkaldt "lokumsaftale," og var lockouten aftalt spil fra begyndelsen? Det spørgsmål stiller jeg blogger og aktivist Peter Kofod, der har taget sagen op i en heftig kritik af mediernes elitebias i dækningen af konflikten. Han mener, at der til overflod er tilstrækkelig med indicier, der peger på et sådan lyssky samarbejde, og at medierne med udgangspunkt i disse indicier bør bede magthaverne og KL om at forklare sig.

Aftenens emne handler om begrebet og konceptet tolerance. Tolerancen siges at være en central værdi i det liberaldemokratiske samfund, men hvad begrebet betyder, har været genstand for definitionsdebatter siden antikken. Aktuelt kan man sige, at der findes to herskende definitioner af tolerance, som præger den politiske diskurs. Dels forstås tolerance som tålsomhed – altså evnen til at udholde smerte eller trække på skuldrene af krænkende udsagn og udtryk. Ifølge denne definition er det 'modtageren,' der skal udøve tolerancen. Dels forstås tolerance som hensyn. Her er det 'afsenderen,' der skal afstemme sit budskab med modtagerens følelser. Men aftenens gæst, Professor MSO ved Københavns universitet Lars Tønder, mener, at der ligger langt mere i begrebet, end denne sondring lader ane. Dette og meget mere skal vi drøfte i aften.

Systemkritisk taleradio. Polemik [pol?'mig]: Den praksis der går ud på at diskutere og bestride betydningsfulde emner af filosofisk, politisk eller videnskabelig karakter. Pakzads Polemik er taleradio om kultur, system- og ideologikritik. Her stilles de herskende samfundstendenser, begreber og standpunkter til genstand for kritisk eftertanke. Poya Pakzad vil uge for uge tage et nyt eller gammelt begreb, begivenhed eller fænomen op til diskussion, altid ledsaget af en fagkyndig gæst. Sammen vil vi forsøge at afdække gabet mellem de skønne idealer og på den langt mindre opbyggelige realitet, som forskønnelserne dækker over.

Systemkritisk taleradio. Polemik [pol?'mig]: Den praksis der går ud på at diskutere og bestride betydningsfulde emner af filosofisk, politisk eller videnskabelig karakter. Pakzads Polemik er taleradio om kultur, system- og ideologikritik. Her stilles de herskende samfundstendenser, begreber og standpunkter til genstand for kritisk eftertanke. Poya Pakzad vil uge for uge tage et nyt eller gammelt begreb, begivenhed eller fænomen op til diskussion, altid ledsaget af en fagkyndig gæst. Sammen vil vi forsøge at afdække gabet mellem de skønne idealer og på den langt mindre opbyggelige realitet, som forskønnelserne dækker over.

Nedskæringer, velfærdsforringelser, korttidsansættelser, indkomstnedgang og stadig flere 'working poor.' Usikkerhed og utryghed har for alvor ramt den danske arbejdsstyrke, der for en voksende dels vedkommende står uden faglig repræsentation, indkomstsikkerhed og pensionsordninger. Vi oplever derfor i disse dage et veritabelt rettighedstab, og mange lever det man i forskningssprog kalder et 'prekært liv.' Dvs. et liv præget af økonomisk utryghed og eksistentiel sårbarhed. Nogle mener, at der er tale om en ny farlig klasse: "Prekariatet." Aftenens emne handler om prekaritet og prekariat sammen med gæst Simone Sefland Pedersen, PhD i idéhistorie på Århus universitet.

Fra et klassisk politisk magtperspektiv har der alle dage været en tendens til at overse sociale faktorer, der ikek har den store militær eller økonomiske slagkraft. Men der er nu engang faktorer, der måske alligevel har – og måske i højere grad burde have –indflydelse på den førte politik. Aftenens gæster mener, at fænomenet "kreativ aktivisme" er en sådan faktor, hvor borgere, foreninger og civilsamfundet ad udenomsparlamentariske, opfindsomme veje udøver en markant indvirkning på udformningen af politik. Historien byder igen og igen på eksempler på progressive politiske landvindinger, der bliver opnået gennem kampe nedefra og kampe ført af engagerede, modige borgere. Murens fald var jo et sådan resultat. Det samme var det Arabiske Forår, Occupy Wall Street-bevægelsen, m.m. Men er kreativ aktivisme altid en progressiv størrelse, eller er det blot et redskab uden en specifik retning? Dette og meget mere skal vi snakke om med lektor og forfatter Silas Harreby og tidl. gæstelektor og researcher Mathi

Hvordan har det at være kritisk over for systemet – staten og kapitalismen – ændret sig fra 60erne og 70erne og frem til i dag? Aftenens emne er aftenens gæst: kulturhistoriker og litterat, Morten Thing, og hans selvbiografi Min egen historie. Thing har været med fra den spæde begyndelse og har medvirket i langt det meste på den radikale venstrefløj: Studenteroprøret, atommarchen, Vietnamkomitéerne, 14-dages-bladet politisk revy, som aktiv forfatter, samfundsrevser og meget mere. Af samme grund er Morten Things selvbiografi også et panorama over den danske venstrefløjs moderne historie igennem mere end et halvt århundrede. I denne time plukker vi fra Morten Things encyklopædiske hukommmelse, indsigt og erfaring, som han har oparbejdet sig på den system- og kulturkritiske venstrefløj.

Katastrofale oversvømmelser i Houston, Indien, Nepal og Bangladesh, dødbringende mudderskred i Sierra Leone, og iskapper der smelter, som aldrig før. Tusinder er døde af de aktuelle klima-katastrofer og millioner er gjort hjemløse. Den globale opvarmning er en realitet og det voldsomme uvejr, vi er vidne til, er en af dens mange ansigter. I aften taler vi om behovet for en koordineret, kollektiv og global klimahåndtering. Vi diskuterer, hvordan det stadig større individ-fokus på grøn forbrugerisme og den enkeltes adfærdsmønster giver indtryk af en rivende grøn omstilling, mens det i virkeligheden afsporer opmærksomheden fra de største forureningskilder og de mest handlekraftige aktørers ansvar. Vi taler om, hvorfor det er nødvendigt at gøre op med ideen om, at det frie marked af egen kræft kan løse klimaudfordringerne, og vi snakker om behovet for en gen-politisering af klimaspørgsmålet. Aftenens gæst er Theresa Scavenius, postdoc på Københavns Universitet og forsker i klima- og energipolitik.

Hvad er fællesnævneren for de mennesker, hovedsageligt ’vrede unge mænd,’ der ender som hardcore kriminelle i bandemiljøer eller som voldsparate radikaliserede islamister? Aftenens program handler om risikoadfærd, bandekriminalitet og radikalisering. Aydin Soei er sociolog og forfatter og fortæller om de sociale kilder og forhold, der betinger risikoadfærd og bevirker, at unge ender ud i den kriminelle løbebane.