Kulturen På P1

  • Autor: Vários
  • Narrador: Vários
  • Editor: Podcast
  • Duración: 191:40:29
  • Mas informaciones

Informações:

Sinopsis

Kulturen på P1 er programmet, der oplever kulturen med både hjerte og hjerne og åbner døre til begejstring, indsigt og eftertanke.

Episodios

  • Bag kulturens bestyrelseslokalers lukkede døre

    24/08/2022 Duración: 57min

    Hvordan kan det gå til, at møgsager om bl.a. sexisme og elendigt arbejdsmiljø gang på gang tilsyneladende kommer totalt bag på kulturinstitutioners bestyrelser? Hvad foregår der bag de lukkede døre, når bestyrelserne holder møde? Og hvor meget skal bestyrelsen være på nakken af de kulturinstitutionsledelser, de er sat i verden for at holde øje med? Kulturen stiller skarpt på kulturbestyrelserne, deres sammensætninger og deres - i den senere tid ofte kritiserede - arbejde. Vært: Tore Leifer.

  • Når den upopulære danmarkshistorie slettes

    24/08/2022 Duración: 57min

    Mens borgere og politikere i Helsingør diskuterer, om den lokale Simon Spies Plads skal skifte navn, har en mindesten vakt politisk røre i Silkeborg. Stenen er sat for at mindes danskere, der faldt under krigen, mens de kæmpede på tysk side - den har stået på sin plads i en mindelund i over 50 år, men nu er stenen pludselig blevet en varm politisk sag, og kommunens politikere skal diskutere, om den skal væk. Kulturen ser på et par af de seneste tendenser til "cancel culture" herhjemme og runder undervejs lytternes egne forslag til, hvilke danske vejnavne, vi måske burde skrotte, fordi de personer, vejene er opkaldt efter, set med nutidens øjne ikke var fine i kanten. Vært: Tore Leifer.

  • Hvad er sleepstreaming?

    23/08/2022 Duración: 57min

    Som navnet antyder, handler det om at tænde kameraet og lade det filme dig, mens du sover. Men det er kun den halve sandhed. Den anden halvdel involverer høj musik, blinkende lys og et stødarmbånd, der gør rigtig nas. Og den del taler vi om i dag. Får vores interviewer stød undervejs? Det gør han nok. Værter: Maja Nyvang Christensen og Tore Leifer.

  • Kulturministeren om Qatar

    23/08/2022 Duración: 57min

    I går kunne man i programmet høre om, hvordan andre synes, kulturministeren skal agere, hvis hun skal til VM i fodbold i Qatar. Men vil hun det? I dag stiller ministeren selv op hos os og fortæller om sine overvejelser. Hvordan laver man en ordentlig protest mod styret, hvis man tropper op som udsending fra et deltagerland? Værter: Maja Nyvang Christensen og Tore Leifer.

  • Kritik af tidligere teaterdirektørs ledelsesstil

    22/08/2022 Duración: 57min

    Da Jon Stephensen i foråret blev fyret fra Aveny-T var årsagen ifølge ham selv, at han er gået ind i politik. Men ved hjælp af interviews, sms'er, mails, interne dokumenter og aktindsigter kan Zetland nu afsløre nye detaljer om årene op til fyringen. Blandt andet forsøgte Jon Stephensen blandt andet at få flere skuespillere til at gå syge på scenen ved at tilbyde dem 5000 kr. Dansk Skuespillerforbund kalder det "grænsende til at være chikanøst". Jon Stephensen svarer på kritikken. Værter: Tore Leifer og Jesper Dein.

  • Effekten af en kulturminister i regnbuefarver

    22/08/2022 Duración: 57min

    Når kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) rejser til Qatar som officiel repræsentant for Danmark i forbindelse med VM i fodbold, så skal hun lave en synlig og opsigtsvækkende happening, der udstiller de manglende menneskerettigheder i Qatar. Det mener Venstre, SF og Enhedslisten. Men hvilken effekt får det, hvis kulturministeren fx tager en regnbuefarvet spadseredragt på? Det undersøger vi i dagens udgave af Kulturen. Værter: Tore Leifer og Jesper Dein.

  • Forfatter er bange efter Rushdie-angrebet

    18/08/2022 Duración: 57min

    Forfatter Jens Christian Grøndahl er berørt af fredagens angreb på Salman Rushdie. Først og fremmest føler han sig intimideret af volden, men føler han sig ligefrem kujonagtig? Vi forholder ham til Hassan Preislers kritik af de tavse danske kunstnere og taler med ham om, hvordan han som forfatter har oplevet angrebet på Rushdie. Værter: Jesper Dein og Linnea Albinus Lande

  • Kritik af kunstneres tavshed efter Rushdie-angreb

    18/08/2022 Duración: 57min

    Angrebet på Salman Rushdie udstiller hvor kujonagtige danske kunstnere er... Det mener Hassan Preisler, forfatter og radiovært. I et interview med Berlingske siger han, at danske kunstnere ikke har bakket tilstrækkeligt op om forfatteren Salman Rushdie, der i fredags blev overfaldet med kniv på en scene i New York. Værter: Jesper Dein og Linnea Albinus Lande.

  • En russer på flugt

    17/08/2022 Duración: 57min

    Den russiske kunstfotograf Bogdan Shirokov er på flugt. Han er flygtet fra et Rudsland i en krig, han ikke vil være en del af. Og vi har før talt med ham - da var han i istanbul. I dag er han ankommet til Berlin, hvor han forsøger at få lov at blive - og i øvrigt prøver at skabe sig et rigtigt liv igen. Men det er svært - han er stoppet med sin kunst, han kæmper med det store russiske krigsspøgelse - og så giver han os sin sandhed i dag. Værter: Tore Leifer og Linnea Albinus Lande.

  • Børneteaterfestival uden sted

    17/08/2022 Duración: 57min

    Hvert år i april samles næsten alle børneteatre i Danmark i en kommune, hvor de opfører deres forestillinger - til glæde for børnene i kommunen, men endnu vigtere for teatrene, så kommer repræsentanter fra teatre i hele Danmark for at se og beslutte, hvilke forestillinger, de vil bestille til den kommende sæson. Næste fetsival er i april, men ingen kommune har erklæret sig villig til at lægge jord og børn til festivalen. Hvad gør man så, når panikken nærmer sig? Det ser vi på i dag. Værter: Tore Leifer og Linnea Albinus Lande.

  • Oscar-akademiet undskylder for buh-råb

    16/08/2022 Duración: 57min

    For 50 år siden blev Sacheen Littlefeather udsat for chikane under Oscar-showet. Nu får hun en undskyldning af akademiet og inviteres til at være æresgæst ved en særlig fejring af oprindelige amerikanere. Vi dykker ned i historien om Littlefeather. Vært: Linnea Albinus Lande og Jesper Dein.

  • Den danske cirkuspris går for første gang til kvindelig artist

    16/08/2022 Duración: 57min

    Mandag er medlemmer af artist- og cirkusdanmark blevet hædret. Den Danske Cirkuspris, som i år blev uddelt af kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen (S), er for første gang gået til en kvindelig cirkusartist. Nemlig Katja Schumann, der har mere end 60 års erfaring i branchen. Vi taler med hende om, hvor cirkus er på vej hen. Vært: Linnea Albinus Lande og Jesper Dein.

  • Hestene lider hele vejen til medaljerne

    15/08/2022 Duración: 57min

    Herning har den seneste uge lagt hal til brølende jubel og glitrende medaljer, når Danmark har vundet guld i adskillige hestesport-discipliner. Men bag de smukt striglede dyr og deres flotte ridt gemmer sig anklager om, at hestene lider under både transport og træning. Hvad kan og skal vi byde hestene i kampen for medaljer? Debat hos os i dag Værter: Tore Leifer og Maja Nyvang Christensen.

  • Nyt idol - Egtvedpigen

    15/08/2022 Duración: 57min

    Først lå hun gemt i en gravhøj næsten 3500 år, så blev hun fundet og kom på museum, og nu får Egtvedpigen for alvor idol-status - på den måde en så alderstynget nu kan få det. For i Egtved, hvor hun jo blev fundet i en gravhøj, der laver Vejlemuseerne nu et oplevelsescenter til ære for hende. Og på Nationalmuseet skaber man en avatar - en digital udgave af Egtvedpigen inklusiv både stemme og bevægelse. Vi ser på Egtvedpigens nyvundne status. Værter: Tore Leifer og Maja Nyvang Christensen.

  • NFT-kunst, hvad nu?

    11/08/2022 Duración: 57min

    Hvem vil betale - måske dyrt - for et kunstværk, der ikke kan hænges op på væggen eller stilles på en piedestal, men som for det meste kun eksisterer som en fil i en computer? Den såkaldte NFT-kunst var det helt store samtaleemne i dele af kunstverdenen for måneder tilbage, men på det seneste er hypen stilnet af, og der er blevet længere mellem spådommene om, at NFT er fremtiden for salg af kunst. Kulturen gør status over den danske NFT-kunstscene netop nu og taler med to kunstnere, der bruger NFT-mulighederne på vidt forskellig måde. Værter: Karen Secher og Tore Leifer.

  • Kvindehad på de sociale medier

    11/08/2022 Duración: 57min

    "En kvinde har selv skylden, hvis hun bliver voldtaget". "Kvinder kan ikke køre bil". "Kvindens plads er i hjemmet". Holdninger, som ingen længere kan slippe afsted med at lufte i det offentlige rum, florerer på de sociale medier - ikke mindst på TicToc, som især mange børn og unge færdes på. Den tidligere kickbokser og reality-stjerne Andrew Tates ytringer er så grove, at en anti-kvindevoldsorganisation nu kræver ham fjernet fra Tic-Toc. Kulturen ser i dag nærmere på nettets kvindehadere. Værter: Karen Secher og Tore Leifer.

  • Ildsjæl laver Ukraine galla

    10/08/2022 Duración: 57min

    Når operaen i København åbner for Ukraine Galla den 20. august, er det en ildsjæl af en boligadvokat, der har fået adskillige store stjerner til at optræde uden honorar, fået slagteren og andre gode mennesker til at levere mad gratis osv. Hvordan får en enkelt person det store støtte-apparat sat i svingninger? Det svarer han på hos os i dag. Vært: Tore Leifer.

  • Film uden publikum

    10/08/2022 Duración: 57min

    Straight outta Gellerup har Chadi Abdul-Karim lavet filmen Exit Babylon - en socialrealistisk tur gennem 90'ernes Gellerup. Og det er jo egentlig en succeshistorie, for han har skabt filmen på egne præmisser. Men der er et problem - han kan ikke få den vist nogen steder. Vi kobler Chadi med en af landets stærkeste PR-mennesker, når det gælder kultur. Kan vi få Exit Babylon ud over rampen? Vært: Tore Leifer.

  • The Sandman og manden bag den store Netflix-succes

    09/08/2022 Duración: 57min

    For en lille uge siden udkom et storværk i nyt format, for Netflix havde premiere på en serie baseret på tegneserien, The Sandman. Den er skabt af den engelske kultforfatter Neil Gaiman, og mange dedikerede fans har været nervøse for, om serien kunne holde tegneseriens kvalitet. Kulturen får besøg af en af de største Gaiman-nørder, der fortæller om manden selv og vurderer, som Netflix har ramt plet. Værter: Maja Nyvang Christensen og Tore Leifer.

  • Risiko for depression og ptsd på kunstmuseet Arken

    09/08/2022 Duración: 57min

    For tredje gang på bare tre måneder får Arken et alvorligt påbud fra Arbejdstilsynet. Først gjaldt det ledelsen, der fik besked på at forbedre miljøet i kunstafdelingen, så var det kommunikations- og undervisningsafdelingen, der var plaget af sygemeldinger. Denne gang gælder det alle museets mere end 100 ansatte. I en aktindsigt, som Politiken har fået, beskriver de ansatte en frygtkultur med alliancer, hemmelige møder, bagtalelse, mobning osv - og hvis museet ikke gør noget, risikerer de ansatte at få stress, angst, depression, hjerte-kar-sygdomme og ptsd. Kulturen har besøg af formand for Arkens bestyrelse, Eva Hofman-Bang og Anders Dalsager er formand for Dansk Magisterforening Kultur og Medier. Værter: Maja Nyvang Christensen og Tore Leifer.

página 9 de 11