Kulturen På P1

  • Autor: Vários
  • Narrador: Vários
  • Editor: Podcast
  • Duración: 191:40:29
  • Mas informaciones

Informações:

Sinopsis

Kulturen på P1 er programmet, der oplever kulturen med både hjerte og hjerne og åbner døre til begejstring, indsigt og eftertanke.

Episodios

  • Kaninjagten

    08/08/2022 Duración: 57min

    Odense gemmer på sit eget mysterium. En gådefuld kanin bliver malet på mure og facader, og ingen ved, hvem der gør det. Faktisk har kaninen de seneste 6 år levet i stilhed i sit kaninhul, men nu er den mystiske grafittikanin dukket op igen. Hele sagen oser af mystik, og vi har derfor set nærmere på den. Værter: Tore Leifer og Jesper Dein.

  • Hvad skal skolens kulturfag?

    08/08/2022 Duración: 57min

    I sidste uge opsagde SF folkeskoleforliget, så når det kommende valg er overstået, skal vi til igen at se på, hvordan vi vil indrette dagligdagen for eleverne. Og hvad skal der så ske med kunst- og kulturfagene? Kan musik- og billedkunst blive opprioriteret, eller går det den modsatte vej? Vi tager en tur i det kreative skoleland og får de bedste bud. Værter: Tore Leifer og Jesper Dein.

  • Musik kan hjælpe mod depression

    05/08/2022 Duración: 57min

    Mange af os har svært ved at falde i søvn og sover dårligt. Hvis man er patient med depression, så kan det være særligt svært, og mangel på god søvn kan gøre depressionen både længere og sværere. Men så kan musikken hjælpe. Det viser en ny ph.d-afhandling. Kulturen taler med forskeren bag og giver sammen med hende eksempler på god søvnmusik fra de forskellige blå, grønne og røde spillelister. Vært: Tore Leifer.

  • David Lynch som forbillede

    05/08/2022 Duración: 57min

    Skuespiller, forfatter og dramatiker Johannes Lilleøre havde i første omgang flere at vælge imellem, da vi spurgte ham, hvem der er hans kunstneristiske idol. Og så alligevel ikke, for filminstruktør David Lynch er en evig inspiration for Lilleøre, når Lynch ustandselig stiller spørgsmålstegn ved, hvad der er godt og ondt. Hør Johannes Lilleøre fortælle om David Lynch. Vært: Tore Leifer.

  • Antipirat-kampagner uden virkning

    04/08/2022 Duración: 57min

    Det virker ikke, når rettighedshavere laver kampagner, der skal få folk til at lade være med at downloade ulovligt. Og faktisk kan det have den modsatte effekt, for kampagnerne fortæller folk, at det kan man sagtens, hvis man vil - og at mange gør det. Vært: Maja Nyvang Christensen.

  • Musikken i verden

    04/08/2022 Duración: 57min

    Det bliver en time fyldt med musik - og indslag om musikkens vilkår i verden lige nu, når vi blænder op for torsdags-udgaven af Kulturen. Vært: Maja Nyvang Christensen.

  • Pop-ikonet Justin Biebers retning

    03/08/2022 Duración: 57min

    I aften spiller en af verdens største stjerner i Bøgeskoven på Smukfest. De fleste kender historien om, hvordan den canadiske sanger og sangskriver Justin Bieber blev opdaget, da han i 2008 lagde en video på YouTube. I dag er han intet mindre end den mest sælgende og streamede musiker, men hvor er den 27-årige verdensstjerne på vej hen? Kristian Karl, journalist hos Soundvenue, giver et bud. Vært: Jesper Dein.

  • Mathilde Walter Clarks kunstneriske forbillede

    03/08/2022 Duración: 57min

    Forfatter Mathilde Walter Clark brød igennem med erindringsromanen "Lone Star" og essaysamlingen "Huset uden ende". Nu er hendes tidligere noveller lige udkommet samlet - sammen med tre nye - i bogen "Samlede historier". I denne time af Kulturen fortæller hun om sit kunstneriske forbillede, der også er en forfatter. Faktisk én, man kan opleve til august ved Louisiana Literature. Vært: Jesper Dein.

  • Dansk spil blandt verdens bedste

    02/08/2022 Duración: 57min

    Det dansk-udviklede brætspil Living Forest har i ly af sommerferien vundet en af verdens mest eftertragtede priser. Den tyske Spiel des Jahres er for brætspil, hvad Oscar er for film. Den største og mest prestigefyldte af slagsen. Og her har det danske Living Forest vundet prisen for årets kenderspil. Manden bag spillet er gæst i studiet i dag. Vært: Tore Leifer.

  • Er du adelig?

    02/08/2022 Duración: 57min

    Mange drømmer sikkert om at nedstamme fra adelige aner - og Rigsarkivet har både ny og gammel teknologi samt en ordentlig bunke frivillige, der kan hjælpe dig med at opklare dit ophav. Vores Tore Leifer har slået vejen forbi Rigsarkivet for at prøve at finde blåt blod i egen krop. Vært: Tore Leifer.

  • Sønderjyske får lokale ejere

    01/08/2022 Duración: 57min

    1.-divisionsklubben Sønderjyske kommer igen på danske hænder efter lidt under to år med den amerikanske ejer Robert Platek. Under det amerikanske ejerskab oplevede Sønderjyske en sportslig nedtur. Derfor er klubben for første gang siden 2007/08-sæsonen i landets næstbedste fodboldrække. Men et ejerskifte til den lokale trio, Povl Davidsen, Morten Kristoffer Larsen og Markus Kristoffer Larsen, skal få Sønderjyske tilbage på vindersporet. Vært: Jesper Dein.

  • Emma Holtens kunstneriske forbillede

    01/08/2022 Duración: 57min

    En del mennesker har gennem foråret været forbi os for at fortælle om deres kunstneriske forbilleder. Heriblandt Emma Holten, debattør, aktivist, foredragsholder og forfatter. Emma Holten blev internationalt kendt med projektet SAMTYKKE i 2014, som var hendes kunstneriske modsvar til en digital krænkelse, hvor nøgenbilleder blev delt imod hendes vilje. Som feministisk debattør har hun siden arbejdet for ligestilling i samfundet - senest med det populære foredrag 'Feministisk økonomi - hvad er vi værd?' Vært: Jesper Dein.

  • Verdensmesterskaber i FIFAe

    29/07/2022 Duración: 57min

    København er i øjeblikket vært for en verdensbegivenhed inden for e-sportsfodbold, når FIFAe Nations Cup 2022 løber af stablen i Bella Arena. Det danske landshold har netop spillet sig selv til kvartfinalen, og vores reporter fanger et par af spillerne, mens de varmer fingermusklerne op til næste kamp. Vært: Karen Secher.

  • Farvel til sproget

    29/07/2022 Duración: 57min

    Ud af verdens omkring 7000 sprog er mange af de mindste i fare for at uddø. Nogle mener sågar, at der forsvinder to små sprog hver eneste måned. Og da den chilenske kvinde, Cristina Calderón, døde tidligere i år, tog hun det oprindelige 'yaghan' med sig i graven. Vi taler med en forsker om overlevelseschancerne for verdens mindste sprog. Vært: Karen Secher.

  • Mellemøstens Sydkorea

    28/07/2022 Duración: 57min

    Fremtidens K-pop stjerner kommer måske fra Saudi-Arabien. Det saudi-arabiske kulturministerium har sammen med et stort pladeselskab og Sydkoreas kulturministerium lanceret en plan, der skal gøre det muligt for de to lande at udvikle fælles kultur - og det hele starter med et stort k-pop-træningssystem i Saudi-Arabien. Vært: Karen Secher.

  • De kvindelige dirigenter

    28/07/2022 Duración: 57min

    Der er ikke mange kvindelige dirigenter - faktisk er der ikke uddannet en eneste fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium siden 2013. I denne time sætter vi fokus på nogle af de kvindelige dirigenter, der trods alt findes, og så ser vi nærmere på det arbejde der pågår med at få børn og unge til at interessere sig for at blive dirigenter. Vært: Karen Secher.

  • Hykleriske influencere?

    27/07/2022 Duración: 57min

    Mega-influenceren Kylie Jenner er i øjeblikket i strid modvind, fordi hun tilsyneladende har brugt sit privatfly til en tur på blot 17 minutter. Det sker med jævne mellemrum, at influencere får kritik for at være nogle hyklere, der på den ene side opfordrer følgerne til at leve bæredygtigt samtidig med de selv flasher nye tasker og hyppige flyrejser. Men kan man overhovedet være influencer uden at være storforbruger - og kan man ikke godt tillade sig at anspore andre til at leve grønt alligevel? Vært: Karen Secher.

  • Kulturministerens forbillede

    27/07/2022 Duración: 57min

    I vores serie om forbilleder og idoler er turen i dag nået til kultur- og kirkeminister Ane Halsboe-Jørgensen: Hør hende fortælle, hvorfor socialrådgiver, forfatter og radiovært Trine Bryld er hendes store forbillede. Vært: Karen Secher.

  • Efter Suzanne

    26/07/2022 Duración: 57min

    Suzanne Ibstrup var Danmarks første kvindelige slagtøjsspiller og en rollemodel for dem, der kom efter. Mens hendes elever så op til hende, kæmpede hun selv for at blive anerkendt af andre. Historien handler om at stå på skuldrene af en pioner, om at have et forbillede - og om at være ét. Vi bringer første afsnit i vores serie om Suzanne Ibstrup. Vært: Karen Secher.

  • Hvordan taler vi om #MeToo?

    26/07/2022 Duración: 57min

    De sidste par år er MeToo-bølgen væltet ind over landet og har afsløret tavshedskultur og krænkelser i forskellige kulturinstitutioner og danske virksomheder. Men i Sverige fyldte MeToo sagerne langt tidligere. Denne time er der fokus på forskellene mellem Sverige og Danmark: Hvordan taler vi om krænkelserne, offentligt og med hinanden? Vært: Karen Secher.

página 10 de 11