Iværksætterskolen I Nicaragua

  • Autor: Vários
  • Narrador: Vários
  • Editor: Podcast
  • Duración: 3:43:59
  • Mas informaciones

Informações:

Sinopsis

Fra et tomt stykke jord med masser af visioner, til et center for lokal og regional udvikling, der skal understøtte lokale kaffebønder, håndværkere og andre iværksættere.På bredden af Lago Apanas i det nordvestlige Nicaragua er et dansk udviklingsprojekt ved at tage sin spæde begyndelse.Det danske altanfirma, Altan.dk, vil samle kræfter både lokalt og i Danmark til at drive en iværksætterskole og hjælpe lokale ildsjæle til at blive selvstændige.Iværksætterskolen vil tilbyde en række kurser, som skal lære de lokale, hvordan de selv administrerer og producerer i små selvstændige virksomheder. Denne podcast er første del af podcastserien Iværksætterskolen i Nicaragua, der månedligt følger skolens og projektets udvikling og fortæller lidt bredere om kulturen, klimaet og kaffen og om det land og område, projektet skal blive en del af.Tilrettelæggelse: Magnus Krabbe

Episodios

  • 10 - Tid til kaffehøst

    18/12/2017 Duración: 19min

    Det er blevet december, og bjergsiderne langs Apanas-søen i Nicaragua er fulde af grønne træer bugnende med små røde kaffebær. Høsten er startet! De lokale kaffebønder bruger hvert år en stor del af deres omsætning på at købe dyr, kemisk gødning, der både presser miljøet og pengepungen. Derfor kan nøglen til at skabe en bæredygtig udvikling være at ændre måden at gøde kaffetræerne på. Helt centralt i den del af projektet, er et byggeri af et stort biogasanlæg, som Glenn og alle de andre på projektet har taget de første spadestik til. Og så er den første lokale kaffe kommet til Danmark. Medvirkende: Peter Knudsen, Glenn Mott. Tilrettelæggelse: Magnus Krabbe  

  • 9 - Skolen på tegnebrættet

    14/11/2017 Duración: 18min

    Hvordan planlægger man strukturen af en skole i en fremmed kultur, der skal støtte de lokale unge i at skabe et bæredygtigt levebrød?  Strukturen af den kommende iværksætterskole er ved at tage form, og planlægningen af fag, tidsplan og de kommende faciliteter er i fuld gang. Iværksætterskolen skal i marts 2019 slå dørene op for de første elever, og projektets frivillige spiller en stor rolle både i planlægningen, og når skolen står klar. Medvirkende Sofie Rahbek Glenn Mott Tilrettelæggelse Magnus Krabbe Læs mere om projektet på www.altan.dk/csr   

  • 8 - At slå rødder

    19/10/2017 Duración: 16min

    Efter sommerferie i Danmark er arbejdet på iværksætterskolen igen i fuld gang. Hvor fokus i foråret var regntid, byggerod og etablering af el og vand, er projektet nu gået ind i den næste fase. Det er for alvor blevet tid til at slå rødder i lokalsamfundet. Projektets frivillige underviser hver uge elever fra den lokale folkeskole i engelsk, og Altan.dk-medarbejdere fra Danmark kommer tæt på deres nicaraguanske kollegaer. Medvirkende Yunus Borgstrøm Glenn Mott Tilrettelæggelse Magnus Krabbe Læs mere om projektet på www.altan.dk/csr 

  • 7 - Sommerferie i Danmark

    15/08/2017 Duración: 33min

    Der er sommerferie på projektet, og derfor er Glenn og familien i Danmark. Derfor er dette afsnit også lidt specielt. Familien Mott er samlet i studiet i Danmark og fortæller om, hvilke udfordringer det giver en familie at flytte til et bart stykke jord i et af verdens fattigste lande. Medvirkende Glenn, Julie, Villum, Alberte og Liv Mott Tilrettelæggelse Magnus Krabbe Læs mere om projektet på www.altan.dk/csr 

  • 6 - Et klima i forandring

    19/07/2017 Duración: 13min

    Glenn, hans familie og alle de andre frivillige er efter flere måneders forsinkelse endelig flyttet ind på grunden, og ser nu frem til lidt sommerferie i Danmark. Byggeriet har været forsinket på grund af massive regnskyl, og alt tyder på, at det ikke bliver sidste gang. Nicaragua er et af de lande, der bliver allerhårdest ramt af klimaforandringerne. Det vil betyde mere tørke, flere ekstreme skybrud og kraftigere orkaner. Martin Stendel, klimaforsker ved DMI, fortæller om konsekvenserne af de stigende temperaturer i Nicaragua og resten af Mellemamerika. Medvirkende Martin Stendel Glenn Mott Tilrettelæggelse Magnus Krabbe Læs mere om projektet på www.altan.dk/csr 

  • 5 - Kollegaerne fra Danmark

    16/06/2017 Duración: 20min

    Hvordan involverer man hele virksomheden i et CSR-projekt som iværksætterskolen? Og hvilken værdi kan det give til projektet, til medarbejderne i Danmark og til virksomheden? Henrik Christensen, der er altanmontør i Altan.dk, var en af de første medarbejdere – blandt mange, der kom til at se og mærke projektet på egen hånd. For Altan.dk har besluttet at sende to nye medarbejdere til Nicaragua hver anden måned for at opleve og give en hånd med til projektet. Det blev en oplevelse for livet for Henrik, da han i slutningen af april tilbragte en uge i Nicaragua.  Medvirkende Henrik Christensen Glenn Mott Tilrettelæggelse Magnus Krabbe Læs mere om projektet på www.altan.dk/csr 

  • 4 - Den spæde idé

    17/05/2017 Duración: 16min

    Økologi, forandringskaffe og besværlige brøndgravninger... Efter at have boet og arbejdet et halvt år i Nicaragua har Glenn og de andre folk bag iværksætterskolen nu de første bud på, hvilke konkrete initiativer og koncepter der kan støtte en bæredygtig udvikling i området. Samtidig er de i byggeriet af skolen stødt på de første store udfordringer. Medvirkende  Steen Hvidt Glenn Mott Tilrettelæggelse  Magnus Krabbe Læs mere om projektet på www.altan.dk/csr 

  • 3 - Fattigdom og sårbarhed

    12/04/2017 Duración: 20min

    Hvorfor er fattige mennesker langt mere sårbare over for naturens luner, og hvordan kan man arbejde på at minimere den sårbarhed Denne episode kigger nærmere på Jinotega-området og de vilkår, lokalbefolkningen lever under. Dagens gæst er Maren Egedorf, der er lektor på katastrofe- og risikomanager-uddannelsen på Metropol, der sender praktikanter til projektet. Hun har derudover arbejdet og boet i Nicaragua i en årrække. Medvirkende Maren Egedorf, Glenn Mott Vært Magnus Krabbe Læs mere om projektet på www.altan.dk/csr 

  • 2 - De første spadestik

    16/03/2017 Duración: 19min

    Vandtårne, vejanlæg, brøndgravninger og boligbyggeri. Det er marts, og byggeriet af iværksætterskolen er i fuld sving. Samtidig er kaffehøsten netop slut, og det er blevet tydeligt, at kaffeproduktionen er livsvigtig for lokalområdet, og at den vil komme til at spille en stor rolle i hele projektet. Peter Knudsen, manden bag Altan.dk, der har finansieret projektet, fortæller om sin seneste tur til Nicaragua i januar og om visionerne for iværksætterskolen. Medvirkende Peter Knudsen, CSR-ambassadør, Altan.dk Glenn Mott, Projektleder i Nicaragua Tilrettelæggelse Magnus Krabbe Læs mere om projektet på www.altan.dk/csr 

  • 1 - Velkommen til Nicaragua

    22/02/2017 Duración: 16min

    Det store arbejde med at kreere en iværksætterskole er skudt i gang. Glenn Mott styrer projektet, og han er sammen med sin kone og sine tre børn flyttet til Nicaragua. Men hvordan er han endt der, og hvilke udfordringer giver det at flytte hele familien til primitive forhold i et af verdens fattigste lande? Første afsnit handler om idéen, området og om manden, der skal lede projektet. Læs mere om projektet på www.altan.dk/csr 

  • PILOT: Hvad laver et dansk altanfirma i Nicaragua?

    14/02/2017 Duración: 28min

    I oktober 2016, før iværksætterskolen var en realitet, fortalte CSR-manager, Glenn Mott, og CSR-ambassadør, Peter Knudsen, fra Altan.dk om nogle af de tanker og forventninger, de havde til projektet. Læs mere om projektet på www.altan.dk/csr