Rushys Roulette

  • Autor: Vários
  • Narrador: Vários
  • Editor: Podcast
  • Duración: 118:18:52
  • Mas informaciones

Informações:

Sinopsis

Tiden for de store ideologiske politikker er passé. Nu står kampen om de kulturelle identiteter. Med sin danske opvækst og sine pakistansk/muslimske rødder står Rushy Rashid i lige netop det minefelt. Hver onsdag sætter hun sig bag mikrofonen og tager debatten, lige der hvor brudfladerne mødes og værdierne for alvor støder sammen.Intet er helligt og alt er til diskussion, når Rushy dykker ned i ugens aktuelle debatter og vender det med et bredspektret panel af kendte såvel som ukendte stemmer. Hun kradser, river og dykker ned i overskrifterne med dem, det drejer sig om og bringer debatten et spadestik dybere.Lyt med og få et nyt perspektiv på integrationsdebatten med Rushys Roulette.

Episodios

  • Undersøgelser om religionskritik og holdning til muslimer, ballade i LA,...

    23/10/2019 Duración: 01h50min

    Integrationsministeriet årlige statsborgerskabsundersøgelse viser, at hver femte dansker mener, at der indføres restriktioner på forhånelse af religioner og trossamfund. En af dem er Palle Veje Rasmussen, som står bag et borgerforslag imod forhånelse af religion og trossamfund. Han forklarer, hvorfor han mener det, mens dagens panel: Mikkel Andersson, debattør - Saman Atter Motlagh, cand. mag. og filosof og Christina Egelund tidl. pol. ordfører LA., diskuterer: Er der virkeligt brug for det?I en anden undersøgelse som Mandag Morgen bragte, mener 28 % danskere, at man gerne vil smide muslimer ud af Danmark. Vi diskuterer: Hvorfor er der fokus på de 28% i stedet for de 72%, der mener det modsatte?I 2. time taler vi om balladen i LA. De nationale strømninger martrer de fleste borgerlige partier i disse år og splitter dermed den moderne liberalisme, mener Christina Egelund, tidl. pol. ordfører for LA, som valgte at melde sig ud af partiet i søndags. Siden er Simon Emil Ammitzbøll-Bille gået samme vej. Men hvor sk

  • Danmark set med kritiske øjne og hvilke konsekvenser krigen i Syrien giver...

    16/10/2019 Duración: 01h49min

    Vi elsker at sole os i hæder og anerkendelse, når vi som folk kåres som de lykkelige og frisindede i verden. Men i den forgange uge krakelerede det billede flere gange. Først da en australsk dokumentar med overskriften: "Der foregår noget råddent i Danmarks Rige" påpegede, at vi der er kendt for vores smukke designs, frisind og eventyr har udviklet os til at være intolerante overfor minoriteter. Den anden gang kom kritikken fra Désirée Maria Ohrbeck, amerikansk-dansker som har boet i USA i 9 år. Hun oplever en resignation og berøringsangst blandt sine etnisk danske venner, når talen falder på integration. Og det samme gør sig gældende, da hun bliver overfuset i metroen af en aggressiv ung mand med minoritetsbaggrund, uden at medpassagererne, som var vidne til optrinnet, reagerer. Dagens panel består af: Bertel Haarder (V), Ellie Jokar, skuespiller og Ahmad Mahmoud, debattør og forfatter. De diskuterer: Hvorfor griber vi ikke ind, når vores offentlige rum krænkes? Og har vi en særlig berøringsangst over for u

  • Ekstra: Er man en idiot, hvis man ikke vil give en kvinde hånd?

    14/10/2019 Duración: 07min

    Hvis det står til Ida Auken, så er man. I sidste uge havde hun besøg af en repræsentant for en moske i Københavnsområdet. Han gav hånd og de satte os ned for at snakke sammen. Da samtalen falder på forholdet mellem mænd og kvinder, siger manden pludselig: »Jeg vil helst også undgå at trykke hånd med kvinder«. Oplevelsen sidder så dybt i Auken, at hun skriver et indlæg i Politiken, hvori hun kalder manden for idiot... Dét får Inger Støjberg til at kalde Ida Auken for hykler, Birthe Rønn Hornbech anklager hende for manglende forståelse for andre religioner, mens partikollegaen Jens Rohde minder om, at man skal huske på, at frisind betinger frisind over for netop de, vi ikke selv ser som frisindede.

  • Er Sverige ved at blive som Danmark på udlændingeområdet? Har vi et ansvar...

    09/10/2019 Duración: 01h49min

    Tusindvis af tidligere IS-krigere med europæiske og amerikanske statsborgerskaber befinder sig lige nu i syriske fængsler under uhumske forhold, men hvor længe kan vi blive ved med ikke at tage ansvar for vores egne borgere? Ifølge den svenske debattør, Johan Hakelius, nærmer Sverige sig med hastige skridt Danmark. Er det fremskridt eller tilbageskridt, at det går den vej? Er man en idiot, hvis man ikke vil give en kvinde hånd? Ja, hvis det står til Ida Auken, men hvad mener dagens panel: Garbi Schmidt, Phd. Islamolog, Jon Stephensen, Teaterdirektør Aveny T, Søren Pape Poulsen, fmd. Konservative, Pernille Sørensen, Manuskriptforfatter.

  • Identitetspolitisk debat har taget overhånd, Nørrebro mangler forståelse for...

    02/10/2019 Duración: 01h49min

    Socialrådgiver Almaz Mengesha blev adopteret fra Etiopien som 12-årig og er vokset op i Sønderjylland med etnisk danske forældre. Hun vil ikke længere være gidsel i den identitetspolitiske debat, hvor hendes sorthed gøres til noget helligt og skrøbeligt, der ikke tåler at blive udsat for den danske satire. Dagens panel: Khaterah Parwani, debattør, Amer Ramzan, CEO, Promentum og Peter Skaarup, Gruppeformand (DF) diskuterer: Har vi givet for meget plads i den offentlige debat til folk, der føler sig krænket? Hvordan kan vi balancere debatten, så alle flanker dækkes bedre af? "Måske har Gud en plan med mig!", tænkte menighedspræsten, Henrik Højlund, da han valgte at flytte fra Løsning ved Århus til en kirke på Nørrebro. Her ville han missionere kristendom i det mest mangfoldige sted i landet. Men hans modstand mod kvindelige præster og en benægtelse af homovielser var der ikke meget forståelse for på Nørrebro. I dag er han hjemme i det jyske igen og anklager bydelen for at ikke at kunne rumme hans forståelse af

  • Jøder og muslimer i København. Et besøg til synagogen i Krystalgade og til...

    25/09/2019 Duración: 01h50min

    Jøder og muslimer i København. Et besøg til synagogen i Krystalgade og til den Røde Plads på Nørrebro.  I dagens udgave af Rushys Roulette, tager Rushy lytterne med på en tur ind i synagogen i Krystalgade og senere til den Røde Plads på Nørrebro i København. Vi lytter til tidl. overrabiner Bent Lexners oplæsnning af toraen og taler efterfølgende med historiker og journalist Bent Blüdnikow, som har skrevet bogen om Jødefejden, hvor der var en stor opstand mod jøder i København. Sammen tager vi 200 år tilbage i tiden, hvor de synlige fremmede i gadebilledet var jøder. Vi taler om hvorfor det blev accepteret at overfalde jøder, hvordan det påvirkede det jødiske samfund internt og hvilke ligheder han ser fra jødernes historie til vor tid debat om muslimer og krav om assimilation. I anden time er politiinspektør ved Kbh. Politi, Tommy Laursen vores guide, når vi mødes på den Røde Plads til en snak om, hvordan det er som politimyndighed at navigere i et område, hvor borgere ikke har særlig stor tiltro til poli

  • Minoritetspiger bryder mønstre, drengene halter stadig efter - ny bølge af...

    18/09/2019 Duración: 01h49min

    Hvad skal der til for at få minoritetsdrenge til at bryde den sociale arv? Det går nemlig rigtig godt for pigerne, men drengene halter stadig efter ifølge en ny undersøgelse lavet af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Vi dykker ned i tallene og med dagens panel; Sofie Carsten Nielsen, MF (RV) og Hanna Mohammad Hassan, socialrådgiver, diskuterer vi baggrunden for den udvikling sammen med Vibeke Jakobsen, seniorforsker VIVE. "ISIS er slået tilbage, men vi skal være forberedte på en ny bølge af terrorister. Derfor er det i vores egen interesse, at hente jihadisterne hjem fra Syrien og Irak og stille dem for en dommer!, påpeger Muhammad Fraser-Rahim, fra tænketanken Quilliam Foundations amerikanske afdeling. En betragtning som er stik modsat den danske regerings.Kroppen er en identitetspolitisk slagmark, hvor publikums blik afgrænser den til en hudfarve eller et køn. Men hvornår ser de mennesket bag kønnet og hudfarven? Det undersøges i stykket "hvid tegner - sort model" på Teater Sort/Hvid. De to skuespillere

  • Yazdani skammer sig over danske soldater, NB vil ikke fejre nye danske...

    11/09/2019 Duración: 01h49min

    Studerende Jens Philip Yazdani har stukket hovedet ind i en hvepserede med et indlæg, hvor han skriver, at han stiller spørgsmålstegn ved Danmarks militære dispositioner og at han skammer sig over danske soldater. Men det er helt misforstået og soldaterne gør blot deres arbejde, mener tidligere krigsveteran Niels Jespersen. De er begge med i studiet sammen med dagens panel, bestående af Fatma Øktem MF (V) og Anahita Malakians medlem af Nye Borgerlige. Og netop Nye Borgerlige valgte at blive væk fra fejringen af nye danske statsborgere på Christiansborg forleden. Hvordan forsvarer man, at man som som lovgiver vælger at blive væk fra sådan en fejring, når det er en del af demokratiet? I tirsdags blev den røde blok enige om at give et månedligt tilskud på mellem 700-550 kr per barn til de børnefamilier med børn under 15 år, som er på kontanthjælp eller integrationsydelse. Det har affødt reaktioner som "løftebrud" og at man nu lemper i den tidl. regerings udlændingepolitik. Samira Nawa MF (R) forklarer,

  • Skal Inger Støjberg som næstformand samle blå blok? Bør politiet...

    04/09/2019 Duración: 01h49min

    Lars Løkke Rasmussen sprængte den blå blok i stykket med meldingen om en SV-regering i valgkampens slutspurt. Nu er LLR og Kristian Jensen færdige som hhv. formand og næstformand for V og kampen om den nye ledelse er i gang. Som et bud på det nye dream-team nævnes Jakob Ellemann-Jensen og Inger Støjberg. Hvad siger dagens panel: Ida Meier Auken, MF (RV) Ali Aminali, socialrådgiver, medl. (C) og Pia Kjærsgaard, MF (DF) til: Er det udlændingepolitikken og Inger Støjberg, der skal til for at samle den blå blok igen? I Tyskland vil politiet nu offentliggøre nationaliteten på en tiltalt. Er det en god ide? og bør vi gøre det samme i Danmark?I anden time får vi besøg af den nyslåede socialdemokratiske boligminister Kaare Dybvad. Han satte sig i stolen med en melding om at afskaffe ordet "ghetto", for at undgå at stigmatisere alle, der bor i de udsatte boligområder. Og så vil han gøre boligpolitik til værdipolitik. Ministeren fremlægger sine visioner og panelet, der får følgeskab af Bertel Haarder, MF (V) diskuterer

  • Terrorangreb mod norsk moske skaber frygt i Danmark, Flygtninge brager ind på...

    28/08/2019 Duración: 01h49min

    Det afværgede terrorangreb mod en moske i Norge for et par uger siden, skaber nu også frygt blandt muslimer i Sverige og Danmark for lignende angreb . Det kan mærkes hos Ahmad Jakob Meshals vagtfirma. Han oplever en stigende efterspørgsel på bevogtning af moskeer i Kbh. Ifølge Magnus Ranstorp, terrorforsker, er bekymringen begrundet, for der er en øget mobilisering blandt de højreekstremistiske grupper, som er klar til handling. Og den hadske tale på nettet og i det offentlige rum har også en betydning. I Sverige slår man hårdt ned på de hadske ytringer mod minoriteter med en lov kaldet "Hetz mod folket". Mon vi skal gå samme vej? Vi bliver bedre og bedre til at få integreret flygtninge på arbejdsmarkedet. 56 % af de flygtningemænd, der kom til Danmark i 2015 er nu i arbejde. Vi dykker ned i tallene bag denne udvikling sammen med chefkonsulent i DA, Rasmus Brygger og diskuterer, hvorfor kvinderne bliver ved med at halte så langt efter mændene. "Danskerne er et lavmælt folk, mens muslimer fra arabiske og afrik

  • 100 danskere udstilles som PKK-sympatisører, ny flygtningekrise lurer, vor...

    21/08/2019 Duración: 01h50min

    Dagens panel er Jon Stephensen, teaterdirektør Aveny T. og Christina Egelund tidl. MF, (LA): Hvad siger de til, at 100 danskere optræder uforvarende i en tyrkisk rapport, hvor de udpeges som sympatisører, agenter eller anklages for at promovere PKKs propaganda i Europa? En af dem er Halime Oguz, MF (SF) som er med os. Sammen diskuterer vi: Hvilke konsekvenser bør det få at en fremmed magt laver lister over danske statsborgere og hænger dem ud? Sine Plambech, migrationsforsker, DIIS er netop hjemvendt fra feltarbejde ved EUs ydre grænser på Sicilien. Hun mener, at Europa befinder sig i et dødbringende vakuum. Mens strømmen af faldefærdige både lander på den italienske kyst hver eneste dag, er der ingen politikere der træffer beslutninger. Alle kigger den anden vej. Vi diskuterer: Hvordan har politikerne tænkt sig at håndtere den næste flygtningekrise i EU? Forfatter Merete Pryds Helle er bogaktuel med romanen "Nora". Hun er med os og fortæller hvordan hun har nyfortolket karakteren "Nora Helmer" fra Henrik Ibs

  • Ny integrationsminister og arrangerede ægteskaber på Danmarks Radio

    14/08/2019 Duración: 01h49min

    "Hvorfor skal man blive, når man ikke længere har krav på beskyttelse", sagde integrationsminister, Mattias Tesfaye, forleden om flygtninge. Dermed trækker han i arbejdstøjet. Men hvad siger dagens panel bestående af: Khaterah Parwani, Christopher Azrouni og Roger Matthisen til Tesfayes udmelding, når han, som strammer af udlændingepolitikken, skal regere på mandater fra de Radikale, Enhedslisten og SF? 724 psykologer kræver af forlaget Gyldendal, at de trækker en bog tilbage. Dir. for Gyldendal, Morten Hesseldahl, afviser kravet og diskuterer: Hvornår er det censur og et forsøg på at viske historien væk, og hvornår er det et hensyn, der giver mening? Sidst i timen får vi besøg af bogaktuelle Silas L. Marker, forsker ved Center for Information og Boblestudier (CIBS) på Københavns Universitet. Han vil sætte den identitetspolitiske debat i perspektiv og give et bud på, hvad der egentlig er på spil, når vi placerer os i kasserne "os og dem".

  • "Den store udskiftning" i befolkningen, ramadan i Højskolesangbogen og dansk...

    07/08/2019 Duración: 01h49min

    1) En højreekstremistisk global fortælling om "den store udskiftning" af den hvide, kristne befolkning med andre minoriteter har alene i år resulteret i to masseskyderier. Det ene i Christchurch, New Zealand og det andet i El Paso, USA. Flere danske politikere har også brugt begrebet "den store udskiftning". Vi diskuterer: Hvilket ansvar har de danske politikere, når de bruger samme ytringer og dermed gør det højreekstremistiske sprogbrug til mainstream? Har demokratiet sejret sig ihjel? Efter murens fald for 25 år siden erklærede Francis Fukuyama, at demokratiet havde vundet og historien var nået til ende. I dag er han totalt desillusioneret. På 25 år har demokratiet fået et tilbagefald. Har han ret i det? 2) Hvad er der egentligt på spil, når folk raser over en ramadan-sang, som måske - måske ikke - får en plads i Højskolesangbogen? Eller en bager, der offentligt melder ud, at han udskifter svine-gelatine med kvæg-gelatine, for der er større økonomisk gevinst at hente?

  • Børn hjem fra Al-Hol, ny regering, venligboligerne, ferietid er forlovelsestid

    26/06/2019 Duración: 01h49min

    Mette Frederiksen præsenterer sin nye regering i dag og det ser ud til, at der sker noget politisk på de fire punkter, vi har diskuteret meget i Rushys Roulette: Stoppet for kvoteflygtninge, Lindholm, børnene på sjælsmark, flygtninge skal hjemsendes i stedet for at skulle integreres. Umiddelbart er retningen positiv, men hvad er faldgruberne? En 13-årig dansk statsborger er reddet ud af Al-Hol lejren i Syrien og lander i Danmark inden længe. Vi diskuterer: Hvad gør vi resten af familien, som han har krav på at få familiesammenført med? Sammen med Anne-Sophie Dybdal, psykolog for Red Barnet diskuterer vi: Hvordan kan man hjælpe børn med ar på sjælen til at leve et normalt og trygt liv igen? Nu kan man som studerende få en nytilkommen flygtning som en såkaldt buddy, hvis man flytter ind i en af de 40 venligboliger, som er et nyt boligprojekt på Frederiksberg. Hvad går det ud på og fortæller boligsocial konsulent Kresten Bang Heinfelt om. Også Sebastian Højgaard kigger forbi, han er en af de studerende, der flyt

  • Speakers corner, far må ikke se datter svømme, islam-mundkurv og den...

    19/06/2019 Duración: 01h49min

    Paludan har nu i over et år stresstestet os som samfund og politiet, fordi han påstår,at vi ikke har styr på de borgere, der bor i de udsatte boligområder. I ytringsfrihedens navn har politiet måttet stille op og beskytte Paludan mod angreb fremprovokeret af koranafbrændinger og nedladende sprogbrug. Det mener Klaus Riskær Pedersen er alt for galt. De 100 mio kr. politiet har brugt på Paludans sikkerhed, kunne bruges bedre. Hvorfor ikke oprette et offentligt "speakers corner", hvor alle "paludanere" kan ytre sig. Er det en god ide? eller en begrænsning af forsamlings- og ytringsfriheden? Et rent pigehold i svømning er en rigtig god investering i integration af piger med minoritetsbaggrund. De lærer både at svømme og samtidig får de en indføring i det danske foreningsliv, mener Allan Nyhus, fmd. for bestyrelsen i Hovedstadens Svømmeklub. Kritikkerne mener, det er et kompromis med vores forståelse af ligestilling samtidig giver vi køb på fædres ret til at se deres piger svømme. Hvilket hensy

  • Etniske minoriteters valgdeltagelse

    12/06/2019 Duración: 01h49min

    Vi samler op på valget med ekst. lektor og forfatter Hjarn Zernichow Borberg, der afkoder tallene for de etniske minoriteternes valgdeltagelse ved de sidste tre valg. Valgresultatet tyder dog på, at de kom op af sofaen og stemte i hobetal for første gang. Det gavnede bl.a. de Radikale, der fordoblede deres mandater netop i de udsatte boligområder. Havde partiet lagt en særlig strategi for at få fat i de stemmer? Det ved Sofie Carsten Nielsen, næstformand i de Radikales folketingsgruppe. Da valget blev udskrevet, ville Imam Waseem Hussain ikke opfordre folk til at stemme. Han regnede ikke med, at noget ville ændre sig. Har han ændret holdning? Mens nogen jubler over mobiliseringen af stemmerne blandt de etniske minoritetsgrupper, vækker det bekymring hos bl.a. præsten Sørine Godtfredsen. Hun mener det øger polariseringen? Hvad mener dagens panel, bestående af Amer Ramzan, CEO Promentum og nyvalgte FT-medlem for V, Bertel Haarder, om det? Sidst i timen diskuterer vi betydning af Dannebrog. Er det et samlende el

  • Slutspurten i valgkampen, hvad koster indvandring? Sammenhængskraft og "Stem...

    05/06/2019 Duración: 01h50min

    Hvad er det for religiøse stridigheder, der er brudt ud mellem to pakistansk-fødte kandidater for Alternativ? Virker det, når Venstre forsøger sig med "udlændinge-kortet" i valgkampens slutspurt? Saman Atter Motlagh, filosof og psykolog udgør dagens panel sammen med Niels Jespersen, forfatter og debattør. Kan man sanktionere folk til at tale bedre dansk? Nej mener Mai-Britt Haugaard Jeppesen, lederen af Bydelsmødrenes Landsorganisation, forslaget vil ramme kvinderne mest og gøre dem fattigere. Er panelet enig? 30 mia, 33 mia eller 36 mia. tallene om indvandringens pris fyger rundt. Men hvad er det rigtige tal og hvordan gør man det op? Det ved Hjarn Von Zernichow Borberg, ekst. lektor og forfatter, som også kigger på om somalierne virkelig er så kriminelle, som man kan læse i BT? Hvordan skaber man sammenhængskraft mellem grupper, der ikke deler fælles værdier? Og hvad gør det ved et samfund, at borgerne ikke opfatter sig som en del af fællesskabet? Det er nogle af spørgsmålene, som professor, islamolog mm. G

  • Overlever paradigmeskiftet? Antiracistisk handleplan

    29/05/2019 Duración: 01h49min

    Hvis meningsmålingerne til det kommende FT-valg står til troende, ser det ud til at blive Socialdemokraterne, der sammen med den røde blok vinder magten. Men kan Mattias Tesfaye (A) og Jens Rohde (B) mon finde fælles fodslag på udlændingeområdet? Hvordan forholder de sig hver især til følgende tiltag angivet i regeringens "paradigmeskift" på udlændingeområdet: Bliver øen Lindholm en realitet for afviste asylansøgere? Får børnefamilierne på Sjælsmark bedre levevilkår? Og kan flygtninge gøre sig forhåbninger om permanent ophold i Danmark nogensinde? I anden time får vi besøg af Anders Samuelsen, partiformand (LA) og Pernille Skipper, politisk leder for (EL). De giver hver deres bud på en rimelig og realistisk udlændingepolitik i den næste valgperiode. Roger Matthisen, tidl. MF (Alt) er en af kræfterne bag Alternativets "Antiracistisk handleplan", som skal hjælpe os med at skabe "et empatisk og indkluderende og mangfoldigt samfund". Sammen med dagens panel: Nibras Aziz, studerende og Ahmad Mahmoud, debattør disk

  • Lokal-politik, eu-politik og net-trolle

    22/05/2019 Duración: 01h49min

    Anahita Malakians, er folketingskandidat for NB ved dette valg og udfordrer Pia Kjærsgaard MF (DF) på hendes hjemmebane, som den strammeste på udlændingeområdet. Men hvilket bud har de hver især på at forbedre integrationen af udlændinge, der opfylder kravet om at opholde sig i Danmark? Vi har en fast og fair asylpolitik, lyder det på tværs af partierne i Folketinget. Men hvad gør vi med alle de asylansøgerne og migranter, der p.g.a. af vores aftaler med Tyrkiet og andre, er strandet lige ovre på den anden side af EUs ydre grænser? Og hvordan ser det ud med flygtningestrømme lige nu i Europa? Sammen med Hjarn Von Zernichow Borberg, ekst. lektor kigger vi på tallene. Brexit, migrationsstrømme, større tilknytning til højreekstremistiske bevægelser over hele Europa, kendetegner den brydningstid, vi er i lige nu. Hvordan vil Mette Bock (LA) og Rina Ronja Kari, (Folkebevægelsen mod EU) finde fælles fodslag, når de er så uenige om EU?Kan falske facebook profiler og internet-trolle påvirke resultatet af vores Folket

  • Politik i mange afskygninger

    15/05/2019 Duración: 01h51min

    "Flere i arbejde" lader til at være nøglen til den integration, vi hele tiden hører skulle gå så skidt, at der er brug for flere krav, dobbelt-straffe og endeløse stramninger. Vi får besøg af Ida Auken (R) og Anders Johansen (C). Hvordan vil de få flere i arbejde? Og hvad tænker panelet; Øzlem Cekic, brobygger og debattør, Niels Jespersen, forfatter og debattør om de ideer?Forfatter og journalist Flemming Christian Nielsen har skrevet biografier om Mogens Glistrup. Han mener ikke Rasmus Paludan minder om Glistrup. Hør hvorfor.Hør også Venstres gruppeformand Karen Ellemann forholde sig til sin partifælle Søren Pinds anklager om at partiet lider af"islamitis" og beskyldninger om at borgerligheden er blevet indadvendt, frygtsom og angst. Hjarn Zernicow Borberg, ekst. lektor og forfatter vil være vores faste gæst i hele valgkampen. Sammen forholder vi os til om der er et statistisk sandt grundlag for politikernes påstande om udlændinge. Vi skal se på om "indvandrere får for mange børn og de g

página 1 de 5