Sinopsis
Flygtninge- og migrantkrise, terrorfrygt, banksammenbrud, økonomisk krise og høj ungdomsarbejdsløshed har kastet EU ud i sin hidtil værste krise. Resultaterne af folkeafstemninger i Holland, Danmark og ikke mindst Storbritannien har bekræftet, at en stor del af europæerne nærer mistillid til EU. Mange efterlyser politisk lederskab, men EU's medlemslande kan ikke blive enige om kursen fremad. Spørgsmålet er om EU er ved at gå i opløsning.Igennem en række samtaler beder Anne Haubek politikere, forfattere og mennesker med stærke holdninger til Europa om at stille en diagnose på det skrantende fællesskab - og om at udskrive en recept med den medicin, som de tror, kan afholde EU fra at smuldre.Af Anne Haubek og Simon Stefanski.
Episodios
-
EU i frit fald - Afsnit 6: Villy Søvndal 2016-10-12
12/10/2016 Duración: 22minEU er ikke i opløsning, men EU er i krise, og vi skal besinde os og forstå betydningen af det europæiske samarbejde. F.eks. lykkedes det EU at klare krisen i 2008, så vi ikke oplevede den galskab, som verden så i 1930'erne. Men vi skal passe på det EU, vi har bygget op - for uden politisk mod og opbakning, går det ikke. Det mener Villy Søvndal, tidligere formand for SF og tidligere udenrigsminister, der i dette afsnit taler med Anne Haubek om EU's sundhedstilstand: Medvirkende: Villy Søvndahl, tidligere SF formand og udenrigsminister.
-
EU i frit fald - Afsnit 5: Kaspar Colling Nielsen 2016-10-12
12/10/2016 Duración: 27minFlygtninge og migrantkrisen, der det seneste år bredte sig fra at være et problem i Italien og Grækenland til at blive hele Europas udfordring, har for alvor sat det europæiske fællesskab på en prøve. Forfatter Kasper Colling Nielsen ser krisen i EU i et globalt perspektiv og mener, at hele vores vestlige civilisation er udfordret - men at flygtningekrisen kan blive den affære, der giver europæerne en mere realistisk og ydmyg opfattelse af EU's plads i verden. Medvirkende: Kaspar Colling Nielsen, forfatter.
-
EU i frit fald - Afsnit 4: Britta Schall Holberg 2016-10-12
12/10/2016 Duración: 17minEU-landene har mildest talt svært ved at blive enige om, hvordan flygtningekrisen skal løses og spørgsmålet er, om det er ved at få EU-samarbejdet som vi kender det i dag til at gå i opløsning. Det frygter Britta Schall Holberg, der er tidligere minister og folketingsmedlem for Venstre. Hun mener, at krisen i EU er så alvorlig, at det hele kan smuldre, hvis vi ikke tager os sammen og minder hinanden om vores grundværdier i Europa. Medvirkende: Britta Schall Holberg, tidligere folketingspolitiker og minister for Venstre.
-
EU i frit fald - Afsnit 3: Jens Christian Grøndahl 2016-10-12
12/10/2016 Duración: 24minFlygtningekrisen blottede den fatale mangel på solidaritet mellem de europæiske lande. Det mener forfatter Jens Christian Grøndahl, som har boet i Italien af flere omgange og skrevet bøger om Europas forandring. Den seneste - Europas ambassade - er et rejseessay om flygtningesituationen. Før det udgav han "Hjemme i Europa", om sit forhold til kontinentet. Anne Haubek har spurgt ham, om flygtningekrisen har fået EU til at smuldre. Medvirkende: Jens Christian Grøndahl, forfatter.
-
EU i frit fald - Afsnit 2: Henrik Dahl 2016-10-12
12/10/2016 Duración: 22minEuropa mangler visionære politikere, der tør tænke internationalt og tage beslutninger, som peger langt ud i fremtiden. Forfatter, sociolog og folketingsmedlem Henrik Dahl mener, at Europas krise kræver helt anderledes politisk handling, end vi ser nu. Men først og fremmest er EU nødt til at blive mere verdensnær i sin politik. Medvirkende: Henrik Dahl: Sociolog, forfatter og MF (LA).
-
EU i frit fald - Afsnit 1: Suzanne Brøgger 2016-10-12
12/10/2016 Duración: 26minHvis Europa skal reddes, så kræver det at vi samler kræfterne - og det skal vi klare - for ellers mister vi vores egen menneskelighed. Sådan siger forfatteren Suzanne Brøgger om EU's tilstand, da Anne Haubek spørger, om EU er ved at gå i opløsning. Medvirkende: Suzanne Brøgger, forfatter.